Header

Af Carsten Svejstrup Sørensen

Fyrkat Engsø er et bynært naturområde beliggende i Onsild Ådal vest for Hobro nær vikingeborgen Fyrkat.

Engsøen blev genskabt i foråret 2009 og officielt indviet i maj 2010. Formålet med projektet er at rense vandet fra Onsild Å for næringsstoffer ved at lade en del af vandet strømme igennem søen. Desuden skal projektet også bidrage til en rigere og mere varieret natur i ådalen.

 

Landskabeligt ligger Onsild Ådal i naturlig forlængelse af Mariager Fjord som en tunneldal dannet under sidste istid. Især i den østlige del har der gennem en lang årrække været afvandet, drænet og tilsået med bl.a. korn. Men da de afvandede områder flere steder havde sat sig med op til 2 m med vinteroversvømmelser til følge, og som led i Vandmiljøplan II blev projektet ved Fyrkat sat i gang i 2001/2002.

Både Skov- og Naturstyrelsen, Nordjyllands Amt og Hobro Kommune bidrog med midler til projektet, der blev endeligt fastlagt i 2006 inden kommunalreformen. Selve anlægsarbejdet overgik til Mariagerfjord Kommune.

Der er etableret en lavvandet sø på ca. 30 ha i øst samt en række våde enge på ca. 40 ha i vest. Det forventes, at området vil bidrage positivt til miljøforholdene i især Mariager Fjord. Fyrkat Engsø giver samtidig en illustration i fuld skala af, hvordan landskabet kunne have set ud i vikingetiden for 1100 år siden. Når der var højvande i fjorden, kunne skibene nemt sejle ind til Fyrkat, og ellers blev skibene bugseret op gennem åen. Ud over selve Fyr­at Engsø, er det naturligt også at nævne den vestlige del af ådalen med enge, moser og pilekrat. Nævnes skal også de to små søer lige øst for Fyrkat samt de lavvandede vandområder øst for engsøen.

Der er et fint stiforløb langs søens sydlige side og der er desuden åbent for offentligheden på de øvrige veje og stier, men der skal udvises hensyn til, at der stadig drives landbrug og skovbrug i dele af området.

Projektet har allerede vist sig som en fin fuglelokalitet, som nedenstående oversigter viser. Der er desuden ved flere lejligheder observeret Odder i området.

Følgende oversigter giver et indtryk af de fugleoplevelser, området gennem året kan byde på.


Maksimumstal for en række arter i 2009-2010:

Lille Lappedykker (24), Gråstrubet Lappedykker (44), Sangsvane (200), Pibesvane (12), Skeand (28), Pibeand (200), Krikand (240), Taffeland (90), Troldand (80), Stor Skallesluger (11), Blishøne (380), Musvåge (5), Hvepsevåge (4), Vibe (400), Temmincksryle (9), Tink­smed (76), Svaleklire (15), Hvidklire (12), Dobbeltbekkasin (90), Brushane (12), Hættemåge (720), Fjordterne (16), Mursejler (100), Digesvale(350), Nordlig Gul Vipstjert(70), Bjergirisk(35).


Fåtallige og sjældne arter truffet i 2007-2010:

Nilgås, Knarand, Atlingand, Spidsand, Lille Skallesluger, Rød Glente, Fiskeørn, Havørn, Rørhøg, Hvepsevå­ge, Dværgfalk, Aftenfalk, Trane, Klyde, Temmincksryle, Tredækker, Enkeltbekkasin, Dværgryle, Dværgmåge, Hvidvinget Terne (6 13/5 2009), Grønspætte, Is­fugl, Bjerglærke, Bjergpiber, Nordlig Gul Vipstjert, Sort­stru­bet Bynkefugl, Ringdrossel, Stor Tornskade, Rødrygget Torn­skade, Ravn, Lapværling (og tidligere: Engsnarre, Natravn, Flodsanger).


Udvalgte ynglefugle i 2009-2010 (skønnet antal par/antal syngende/spillende):

Sorthalset Lappedykker (1), Lille Lappedykker (>5), Gråstrubet Lappedykker (ca. 20 par), Toppet Lappedykker (0-1), Knopsvane (2), Gravand (1), Troldand (1), Vand­rikse (1 sy.), Grønbenet Rørhøne (>1), Blishøne (20-25), Lille Præstekrave (2), Vibe (>12), Rødben (0-1), Dobbelt­bekkasin (3), Hættemåge (>120 i koloni i vest + >10 i øst), Gøg (5 sy.), Bjergvipstjert (1), Nat­tergal (op til 10 sy.), Bynkefugl (5-8), Havesanger (6 sy.), Munk (12 R/sy.), Tornsanger (25 sy.), Siv­sanger (2 sy.), Rørsanger (7 sy.), Græshoppesanger (op til 4 sy.), Kærsanger (14 sy.), Løvsanger (19 sy.), Gransanger (17 sy.), Rørspurv (20 sy.).