Header

Af Kurt Prentow
I pressen har der været flere beretninger om fund af mange døde fugle indenfor et forholdsvis lille område. På det seneste har der været oplevelser fra USA af tusindvis af Red-winged Blackbirds, som synes at være faldet ned fra himlen.

 

Som mulige årsager til disse fugles død er blandt andet nævnt lyn, hagl eller fyrværkeri. Den egentlige årsag er så vidt vides ikke fundet, men beretningerne fik mig til at tænke på nogle oplevelser i Nordjylland tilbage i 1984. Måske kunne der være en årsagssammenhæng!

Den 17. april 1984 skulle jeg tælle oliedræbte fugle for Dansk Ornitologisk Forenings oliefugle-gruppe på stræk­ningen fra Kandestederne til Grenen. Med en solid madpakke samt tilhørende termokande i rygsækken startede jeg om morgenen med at tage toget til Hulsig og derfra gå de 3-4 km til Kandestederne.

Ankommet til stranden satte jeg kursen mod nordøst og begyndte at kigge mig om efter eventuelle oliedræbte og ilanddrevne fugle. Meget hurtigt fandt jeg de første fugle, men det var ikke "oliefugle", men derimod spurvefugle. Masser af Stær, Solsort, finker m.m. Jeg var lettere chokeret og spændt. Var dette et meget lokalt fænomen i Kandestederne eller hvad?

Det var det ikke! Hele vejen fra Kandestederne til Skagen var billedet det samme. Overalt på stranden lå der rester af fugle. Flest Stær, dernæst Solsort og indimellem mange andre arter, Skovsneppe, Skovhornugle, Ringdue, finker m.m. Billedet var hele vejen stort set det samme. Vinger, brystben og hale var hvad der var tilbage af fuglene. Resten var enten vasket bort af havet eller måske snarere spist af havets organismer. Der var helt sikkert mange flere fugle end dem, jeg kunne registrere. Dels var nogle helt eller delvist dækket af sand, dels kunne jeg let have overset nogle i min eftersøgning.

I starten kunne det være vanskeligt at bestemme fug­lene, når man ikke er vant til at bestemme dem ud fra fjer og knogler. Når jeg fandt en art, jeg ikke umid­del­bart kunne bestemme, gemte jeg resterne i en pla­stik­pose. Næste gang var jeg måske mere heldig at finde en større rest af den pågældende art, og på den måde fik jeg bestemt de fleste arter.

Det blev en drøj tur. I luftlinie er strækningen omkring de 22 km, men for at tælle fuglene måtte jeg krydse i zig-zag på den brede strand – i løst sand. Så det var en meget træt fugletæller, der nåede enden af Batterivej sidst på eftermiddagen og gik ind mod Skagen. Sofaen var uimodståelig, og jeg fald næsten øjeblikkeligt i en flere timer lang søvn.

Vel opstanden ringede jeg til oliefugle koordinatoren Henrik Skov. "Nå, fandt du noget?", spurgte han. "Jaeh, jeg fandt da et par tusinde fugle", kunne jeg oplyse. Der blev stille i den anden ende af linien en del sekunder... "Æhh, nå, fortæl lidt mere". Det gjorde jeg selvfølgelig, og da Henrik i forvejen var i Nordjylland, aftalte vi at tage strækningen Hirtshals-Tversted næste dag for at se, hvordan situationen var her.

Billedet var næsten det samme, selv om artssammensætningen var en lille smule forskellig. Hundredevis af fuglerester, korte haler af Stære, dobbelt så lange haler af Solsorte, flotte vinger af Skovsnepper, grønne ben af Grønbenet Rørhøne osv.

Dagen efter igen tog Henrik strækningen fra Tversted til Kandestederne, og da vi talte tallene sammen for hele strækningen fra Hirtshals til Skagen, var det imponerende tal, vi kom frem til for hele Tannisbugtkysten Hirtshals-Skagen. Nævnt efter antal: Stær 3800, Solsort 784, Skovsneppe 230, Sang- og Vindrossel 219, Vibe 34, Ringdue 30, Stor Regnspove 23, Kvækerfinke 19, Bogfinke 17, Sanglærke 16, Gråand 9, Grønbenet Rørhøne 8, Allike 8, Skov-/Mosehornugle 7, Rødhals 7 og Krikand 7. Følgende arter fandtes også i antal fra 1-4: Spurvehøg, Musvåge, Blishøne, Lille Regnspove, Hættemåge, Huldue, Gråkrage, Husskade, Råge og Grønsisken. Endvidere ca. 25 ubestemte småfugle.

De såkaldte havfugle var der ikke så mange af, set i forhold til "landfuglene": Stormmåge 21, Lomvie 8, Alkefugl sp. 7, Sølvmåge 6, Svartbag 6, Søkonge 3, Sildemåge 1 og Ride 1.

I alt blev det på strækningen Hirtshals-Skagen til over 5.200 dødfundne fugle, og man spørger naturligt: Hvad skyldes dette massedødsfald? Det bedste gæt må være ekstreme vejrforhold, som har tvunget fuglene i vandet. Om det er tåge, storm, snefald eller haglvejr, kan vi ikke svare på. Sikkert er det, at det var en barsk oplevelse for de fugle, det gik ud over.