Af Hans Christophersen
På fuglefronten er 2010 på mange måder et noget anderledes år. Det skyldes for en stor del vejret, som i høj grad sætter sit præg på flere arters forekomst. Vejret starter med fortsættelsen af den strengeste vinter i mands minde med snedække helt til april. Rigtigt forår er der ikke meget af, idet det på mange måder føles som om, at vinter går direkte over i sommer.
Vintervejret forårsager, at mange arter, som de senere år i nogen grad har overvintret i landet, for eksempel gæs, slet ikke iagttages i årets første måneder. For andre arter har det kolde vejr den fatale konsekvens, at mange fugle går til, hvilket klart kan aflæses på indrapporteringen. Mest markant ses dette hos arter som Rørdrum, Slørugle og Isfugl.
Sommer bliver det dog, men en del arter har en sløj ynglesæson ovenpå vinteren. Efteråret er præget af få perioder med blæsevejr, hvilket i nogen grad sætter sit præg på forekomsten af havfugle, men ellers huskes denne årstid nok mest for, at vintervejret med massivt snefald allerede indfinder sig midt i november. Så året slutter, som det begynder med sne og streng kulde, der sender mange fugle ud af landet væsentligt tidligere, end vi har været vant til de senere år. December bliver således den næstkoldeste nogensinde.
Forårstrækket af Rødstrubet Lom er stort med flere end 10.000 fugle ved Skagen og godt 2500 ved Hirtshals. For andet år i træk ses over 50 Islom i Nordjylland. Bemærkes skal specielt 6 nordtrækkende fugle 12/5 ved Syrodde på Læsø. 15 Hvidnæbbet Lom er mange – alle iagttaget i foråret ved Skagen (11) og Hirtshals (4).
Trods få observationer i vintermånederne ses samlet rekordmange Gråstrubet Lappedykker, hvilket blandt andet kan skyldes en voksende bestand af ynglende fugle.
Som nævnt er forekomsten af havfugle generelt under niveau, undtaget er dog Sodfarvet Skråpe. Antallet af rapporterede Sule er det laveste længe, blot det halve af summen fra 2009. Den nordjyske Skarv-bestand er i tilbagegang – ligesom den landsdækkende i øvrigt. Tofte Sø rummer fortsat den største nordjyske koloni, 1515 par er der dog kun; ca. 40% af antallet, da der var flest i 2005.
Antallet af paukende Rørdrum er meget lavt, hvilket sikkert skal tilskrives den hårde vinter, som nok også sætter sit præg på antallet af hvide hejrer, der er det laveste længe. Således iagttages for første gang i 10 år ikke Silkehejre. Blot 2-3 Sort og 3-5 Hvid Stork er indrapporteret året igennem, og for de nordjyske Skestorke er året lidt af en katastrofe, da en ræv gør det af med ynglen i kolonien i Nibe Bredning.
Mens Sangsvane præger det nordjyske landskab i stadig højere grad, bliver antallet af Pibesvane lavere og lavere. Blot et par tællinger på over 200 fugle bliver det til i november (Vejlerne og Bolle Enge). Rapporteringen af de fleste gæs er høj, skønt fordelingen på året er noget ændret, idet de fleste forlader landsdelen i de kolde måneder. Det samme gælder for svømmeænder, hvor næsten alle forlader landsdelen i vintermånederne. Det medfører lavere årssummer for alle arter. Nævnes skal en Blåvinget And i Lille Vildmose i perioden 6-11/5. Også dykænderne optræder i mindre omfang end normalt. Blot Havlit, Stor og Toppet Skallesluger optræder mere talrigt end vanligt. En tendens er der til, at Lille Skallesluger ses stadig senere om foråret og tidligere om efteråret. Der er således fund i juni fra Nordmandshage og fra Kielstrup Sø i august.
Forårstrækket af rovfugle er det svageste længe, hvilket også skyldes det meget kølige vejr. Således er træktotalerne ved Skagen for de fleste arter de laveste i mange år. Forekomsten af de mere fåtallige eller sjældne arter er også meget begrænset. Nævnes kan én Aftenfalk (den ringeste forekomst i rapportens historie) og én Lille Skrigeørn. Nævnes bør dog, at der for tredje gang på fire år ses Høgeørn, idet en fugl runder Skagen 7/4 og 9/4. Der er sandsynligvis tale om den samme fugl, som også blev set i 2007 og 2008. En Munkegrib fra et fransk udsætningsprojekt ses i Thy i både april og oktober.
Det kølige forår sætter også sit præg på yngleforekomsterne. Bestanden af Rød Glente går således fra 11 par i 2009 til 6 par i 2010. Glædeligt er det til gengæld, at det omsider lykkes et par Havørne at få fodfæste, idet en unge kommer på vingerne i Tofte Skov. Landets to par Kongeørne får også en unge hver. Nævnes skal også et yngleforsøg af Lærkefalk i Lille Vildmose. For denne artsgruppe skal til slut nævnes, at Jagtfalken, der indfandt sig i Vejlerne i 2009, ses i området helt frem til 21/7 i år. Der er således tale om landets første sommerfund.
Vinteren og det kølige forår synes også at sætte sit præg på forekomsten af vandhønsene. Således er rapporteringen af Vandrikse, Plettet Rørvagtel og Engsnarre meget lav. Til gengæld ser antallet af Trane ud til at holde stand.
For vadefuglene noteres det, at f.eks. Strandskade, Vibe og Hjejle, arter som traditionelt iagttages fåtalligt om vinteren, stort set alle forlader landsdelen i de kolde måneder. Således er der ingen observationer af Vibe i december. Ellers starter denne gruppe med en meget stor årsforekomst af Klyde med blandt andet op til 600 fugle på Bygholm Vejle i april. Store noteringer er der også af Sandløber, Islandsk, Krumnæbbet og Sortgrå Ryle. For sidstnævnte synes de kolde vintre at presse flere fugle sydpå. En ny vadefugleart for Nordjylland (og den anden danske) bliver det også til i 2010, idet der 11/8 ses en Rødhalset Ryle i sommerdragt rastende på Grenen.
Bestanden af Engryle holder stand med 81-84 par foruden bestanden på Læsø, der ikke er optalt. Til gengæld går det fortsat tilbage for bestanden af Brushane. Der er blot meldt om en ynglehun fra Agger Tange og 5 fra Vejlerne. Med ca. 38 forskellige Odinshøns er der tale om en pæn årssum for denne art. Endelig til et par af de sjældne, året byder på en Prærieløber på Bygholm Vejle 9/10 og i perioden 2-6/5 skaber en Langnæbbet Sneppeklire noget af en folkevandring til Lille Vildmose, inden den ender som føde for både Spurvehøg og Ræv (se særskilt artikel).
Hos kjoverne er det Lille Kjove, der skiller sig ud med den hidtil største forekomst. 19/9 ses hele 26 1K fugle ved Skagen og i den resterende del af september ses 7 ved Lild Strand og 10 ved Nordmandshage.
Hos mågerne bemærkes en meget lav rapportering af Dværgmåge, mens antal indsendte af de i Nordjylland ynglende måger er højt, hvilket for en del skyldes en landsdækkende tælling foretaget af DMU.
Sandterne gør yngleforsøg på Agger Tange, hvilket er første gang siden 1980'erne. Optællinger af ynglende terner giver blandt andet store tal for Splitterne og Dværgterne. Af sidstnævnte ses 9/8 88 ved Nordmandshage, måske den største nordjyske forekomst nogensinde. Sortterne-kolonien i Vejlerne producerer desværre ingen unger i år.
Hos alkefuglene bemærkes et stort antal Alk ved Skagen med op til 26.515 trækkende på årets sidste dag. Bestanden af ynglende Tejst har det godt, og arten er så småt ved at rykke ind på fastlandet. Således registreres blandt andet følgende antal sandsynlige ynglepar: 4 Skagen Havn, 1-2 Aalbæk Havn og 5 Strandby Havn. Hidtil er det nordøstlige Djursland det eneste sted, hvor arten yngler på det jyske fastland.
Et stort forårstræk af Ringdue ved Skagen giver den hidtil største årssum, mens det kølige forår blot bringer 3 Turtelduer med sig – alle fra Skagen.
Hos uglerne har de kolde vintre haft en meget negativ indflydelse på især bestanden af Slørugle, der muligvis er decimeret med 90%. Kirkeugle-projektet, hvor der på flere lokaliteter er praktiseret fodring med kyllinger, har i samme periode nok dannet et kærkomment tilskud hos denne art. I alle tilfælde er der flere steder pæn ynglesucces. Blandt andet kan det nævnes, at et par får hele 6 unger. For øvrige uglearter er rapporteringerne væsentligt under det normale. Sluttelig skal det nævnes, at Skagen i maj igen har besøg af en Sneugle.
Isfugl ser ud til at have fået et gevaldigt knæk i de hårde vintre. Årets rapportering er blot 30% af antallet fra 2009. Det kølige vejr i foråret giver en forekomst på blot 6-8 Biæder. Antallet af rapporterede Grønspætter er på et lavt niveau, mens Sortspætte synes at holde bedre stand. Mens forekomsten af Vendehals er pæn, specielt under forårstrækket, byder året blot på to Lille Flagspætte, en stationær fugl i foråret ved Hald Sø og en fugl på trækforsøg ved Skagen i maj.
Højst overraskende yngler Toplærke i Hirtshals for første gang siden 2006 og op til 6 fugle ses i november. En anden art, der har haft Nordjylland som en af de sidste bastioner, er Markpiber. Den markerer sig ved sit totale
fravær i 2010. Til gengæld er rapporteringen af potentielt ynglende Hedelærke meget høj, ikke mindst takket være hele 35 syngende fugle i Rold Skov-området.
Trækket af Skov- og Engpiber ved Nordmandshage i efteråret er pænt stort. Blandt andet kan nævnes Skovpiber 27/8 440 og Engpiber 20/9 11.300. Antallet af Bjergpiber er til gengæld blot 10% af 2009, hvilket sikkert også skal relateres til de hårde vintre.
En stor optælling af ynglende Gul Vipstjert er 102 par i området Voerså, Sørå, Gerå. Forekomsten af trækkende fugle, herunder den nordlige race thunbergi er til gengæld den laveste i mange år.
Vinteren sætter også sit præg på forekomsten af Gærdesmutte, der blot er en fjerdedel af antallet i 2009. Overraskende nok er forekomsten af Nordlig Blåhals den største længe, og Sydlig Blåhals synes under markant indvandring sydfra. Således er der tale om 3 yngleforsøg eller potentielle ynglefund. Sortstrubet Bynkefugl synes at blive mere og mere talrig og er noteret på en lang række lokaliteter i Nord- og Nordvestjylland. Racen Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl ses endvidere for blot tredje gang i Nordjylland, 25/9 ved Bulbjerg.
En Sortstrubet Drossel i Skagen i perioden 20-25/10 udgør det andet fund for Nordjylland. Mens årsummerne for Sjagger og Vindrossel er væsentligt under det normale, er forekomsten af Misteldrossel rekordstor. Det skyldes blandt andet et stort forårstræk ved Skagen med hidtil største dag 25/3 med 705 trækkende fugle.
Rekordmange Græshoppesanger er indsendt, blandt andet med 9 syngende i Volsted Kær i maj og 11 syngende i Nørre Ådal i juli. Kærsanger fortsætter sin fremgang, mens det for de mere fåtallige arter kan nævnes, at der høres 2 Flodsanger og 3 Savisanger. Til gengæld er det første gang i dette årti, at der ikke registreres Drosselrørsanger i Nordjylland.
Hele 5 Høgesanger er set i efteråret, heraf en meget sen, stationær fugl i Vesløs i perioden 6-14/11. Øvrige Sylvia-sangere ses mere fåtalligt end de senere år, hvilket sikkert igen skal relateres til det kølige forår. Det gælder også Skov- og Løvsanger, mens antallet af Gransanger er rekordhøjt. Endelig kan det nævnes, at de østlige arter Fuglekongesanger og Hvidbrynet Løvsanger noteres med henholdsvis 2 og 6 fugle.
Mens forekomsten af Broget Fluesnapper er på det lave niveau, vi efterhånden har vænnet os til, ses rekordmangeGrå Fluesnapper, ikke mindst grundet mange fugle i foråret, specielt ved Skagen med blandt andet ca. 130 fugle 22/5. 8 Lille Fluesnapper er også pænt.
De kolde vintre sætter deres præg på antallet af Skægmejse, der er det laveste længe. Mens rapporteringen af de fleste mejser er på det jævne, er forekomsten af Spætmejse den højeste nogensinde. Arten synes at være i reel fremgang.
Der er en flot rapportering af ynglende Rødrygget Tornskade med små 200 par.
Skovskade optræder invasionsagtigt i efteråret med dagstotaler på omkring 400 fugle fra både Hirtshals og Skagen. Allike sætter ny rekord, hvilket ikke mindst skyldes et stort træk ved Skagen i marts. Også forekomsten af Ravn er den største nogensinde.
Rapporteringen af Gråspurv er den største længe. Om det skyldes, at arten er ved at knække den nedadgående kurve, eller at den får øget opmærksomhed i sløje tider, er uvist. Både Bog- og Kvækerfinke er registreret i store antal under forårstrækket. For siskener og irisker rapporteres generelt store antal. Markant er blandt andet et meget stort forårstræk af Grønsisken, ligesom et stadigt stigende antal Stillits ses i landsdelen. Kun forekomsten af Bjerg- og Tornirisk er under middel.
Årets største ornitologiske begivenhed, målt på antallet af tilrejsende ornitologer, er besøget af en Hvidstrubet Spurv i Skørping i sommer. Fundet behandles i en særskilt artikel.
Efteråret byder på en stor forekomst af Lapværling. Knap 500 af fuglene er indrapporteret fra Skagen, et tal der dog givet rummer en del gengangere. Endelig er Rørspurv rapporteret i rekordstort antal med et stort forårstræk med op til 492 fugle ved Grenen 2/5, men også mange fugle i efteråret med blandt andet 320 trækkende ved Nordmandshage 20/9.
Hos dyrene bemærkes det, at mest rapporterede art er Spættet Sæl. Gråsæl rapporteres med ikke færre end 51 dyr, hvoraf hele 23 ses ved Søndre Rønner, Læsø 27/5. Spækhugger er set i Skagen i oktober.
Rapporteringen af sommerfugle er væsentligt lavere end de seneste år, hvilket givetvis skal ses i sammenhæng med det meget kølige forår.