Af Thorkild Lund
|
|
For første gang i Danmark ynglede Stylteløber med succes i 2013. Parret slog sig ned i Lille Vildmose, og ynglevirksomheden blev fulgt dagligt af mange besøgende, siden parret første gang blev observeret 14/5 indtil 4/8, da familien inklusive 2 unger ikke længere blev set.
Parret opholdt sig de første dage i området ved Hegnsvej med de store åbne oversvømmede tørvegrave for senere at flytte et par kilometer mod syd til et mere åbent forladt tørvegravefelt under tilgroning, men med mange store og små pytter. Her anlagde parret rede ca. 130 meter vest for den nord-sydgående Grønvej, hvorfra der var udmærket udsigt til ynglelokaliteten. Dette var til stor glæde for de mange gæster, der besøgte lokaliteten for at følge med i fuglenes familieliv. Reden, som knap kunne ses, var anlagt på en mudderflade omgivet af ganske lavt vand. Efterhånden udtørredes vandsamlingen, for til sidst at forvinde helt, men da var ungerne flyvefærdige. Magerne var lette at skelne fra hinanden, hannen var dybsort på ryggen, med en omtrent dækkende mørk hætte, mens hunnen var sortbrun med svage hovedtegninger. De skiftedes til at ruge, dog med hunnen som den flittigste. Han og hun lå skiftevis på reden 24/5 og 17/6, altså 24 dage efter, blev der observeret to unger, ikke større end bordtennisbolde. Ungerne pilede meget omkring, indtil de blev flyvefærdige, men holdt sig stort set inden for en radius af 50 meter fra redestedet. De gamle fugle var meget vagtsomme, alle fugle uanset størrelse blev fulgt til dørs, også overflyvende Traner og Rørhøge. Bekymringen for en eventuel prædation var dog til stede. En snes oversomrende Traner holdt til i området det meste af sommeren og udgjorde en klar trussel. Da ungerne først blev flyvefærdige, forlod Stylteløberne ynglelokaliteten og blev i de efterfølgende dage set raste forskellige steder i mosen således syd for Vildmosevej fra 28/7 til 2/8 og ved Hegnsvej 3 og 4/8, der var den sidste dag, fuglene blev set i Lille Vildmose. Forældrefuglene havde da mistet det meste af de sorte tegninger på hovedet.
Allerede 9/8 og de følgende dage blev der i Botofte Mose på Langeland observeret Stylteløbere, en adult og en ungfugl. I den efterfølgende uge blev de set på forskellige andre steder i nærområdet. Tør man gætte på, at det har været Vildmosefugle på sydgående træk?
Kan det også have været de samme fugle, der forsøgte at yngle i Lille Vildmose i 2012? Da ankom fuglene omtrent på samme tid. De anlagde da reden på en tørvebalge 50 meter syd for Hegnsvej. Efter et par dage, hvor fuglene lå på rede, forlod de stedet, formodentlig på grund af prædation. Jeg forsøgte efterfølgende at komme ud til redelokalteten for at se, om der skulle være spor efter ynglevirksomheden, men kunne ikke forcere det bløde hængedynd.
Til gengæld må man formode, at det Stylteløberpar, der blev set i Ulvedybet i dagene før ankomsten af Stylteløber i Vildmosen, har været de samme fugle. Det samme mønster kunne man for øvrigt også se i 2012. Det skal dog også med, at der en enkelt dag 18/6 2013 blev set yderligere et Stylteløberpar i Lille Vildmose. Også her formodentlig samme fugle set inden ved Ulvedybet, nemlig 10/6!
Stylteløber yngler i det sydlige Europa, hvorfra der strækker sig et bælte gennem Asien til Kina. Den største ynglebestand i Europa finder vi i Spanien med anslået 15.000 par, og den yngler regelmæssigt mod nord til Bretagne i Frankrig. Den kan optræde invasionsagtigt længere mod nord, således ynglede der i 1989 22 par i Holland. Herhjemme har der tidligere været yngleforsøg, således var der foruden det omtalte yngleforsøg i Lille Vildmose i 2012 også et yngleforsøg i Kongens Mose samme år. Pullus blev set, men umiddelbart efter forsvandt yngleparret. Ligeledes i 2012 var der et yngleforsøg i Nagbøl ved Skanderup i det sydlige Jylland. To æg blev set, men blev senere taget af en Blishøne. I 2005 udviste et par i Vejlerne, syd for Krapdiget, yngleadfærd, uden man dog havde vished for æg og unger. Det blev godkendt af SU som et yngleforsøg. Endelig tilbage i 1994 forsøgte et par sig på Tipperne.
Stylteløber er en art i fremgang. Den ses hyppigere og hyppigere over det meste af landet, men må dog stadigvæk betegnes som en sjældenhed. De seneste års yngleforsøg og nu den vellykkede yngleforekomst i Lille Vildmose giver et begrundet håb om, at denne særdeles seværdige fugl vil indfinde sig mere regelmæssigt i Danmark.
|
|
