 Hortulan, Skagen foto: Ella Mikkelsen |
Af Henrik Nyrup
Rejser man eksempelvis sydpå i Europa til landene omkring Middelhavet, er der en god mulighed for at opleve Hortulanen. Dette selv om der generelt siden 1950’erne har været en tilbagegang i Europa, og denne tilbagegang er i dele af Vesteuropa siden 1980’erne blevet yderligere forværret. Tilbagegangen menes især at være sammenhængende med omlægning af landbrugsdriften, men også fangst af småfugle i Sydeuropa angives flere steder som en medvirkende faktor til tilbagegangen.
Hortulanen overvinter i et bælte syd for Sahara, og det er i forbindelse med trækket, at fugle fra de skandinaviske og russiske ynglebestande fåtalligt passerer Danmark. Forekomsten af trækgæster er i begge trækperioder størst i den østlige del af landet, hvor der tidligere er observeret større antal på blandt andet Hesselø og Christiansø. Største antal fugle observeret på én dag er cirka 100 på Hesselø under efterårstrækket. Ofte bliver de største forekomster konstateret i forbindelse med perioder med megen østenvind. På landsplan observeres der generelt omkring dobbelt så mange Hortulaner om foråret i forhold til efteråret.
Den nærmeste ynglebestand er i 2012 opgjort til omkring 100 par i den mellemste del af Sverige, mens bestanden i den nordlige del af Sverige er estimeret til omkring 6300 par. Den svenske bestand er især koncentreret i området mellem Vänern og mod øst til Stockholm samt især i en bred zone op langs kysten mod Den Botniske Bugt. Denne bestand skal ses i forhold til, at det i 1970’erne blev vurderet, at bestanden var på 20-50.000 par.
Den norske bestand er i forbindelse med ”Norsk Fugleatlas” i 1994 vurderet til ca. 500 par, men senere i 1997 vurderet til blot ca. 150 par.
I Finland er bestanden vurderet til omkring 20.000 par, hvor der i de seneste år er sket en kraftig mindskning. Det samme har været tilfælde for de små bestande i de baltiske lande. Den største bestand findes fortsat i Rusland, hvor bestanden omkring år 2000 blev vurderet til mellem 1,5 og 5 mio. par. Bestandsopgørelsen er meget usikker, ligesom der ikke er nærmere oplysninger omkring bestandsudviklingen.
Forekomst i Nordjylland.
I bogen ”Nordjyllands Fugle”, der dækker perioden frem til 1974 angives, at de første fugle ankommer om foråret 19/4-18/5 med et gennemsnit 7/5 (N=5) med kulmination medio maj, og overstået træk primo juni. Om efteråret omtales der kun enkelte iagttagelser.
For de 15 år i perioden fra 1999 til og med 2013 er i alt observeret 113 Hortulaner i Nordjylland. Fordelingen af fugle på år og måneder ses af diagrammerne. Antallet er dog forbundet med en vis usikkerhed, da der ofte er tale om mange observationer i samme område i en kortere tidsperiode. Antallet af observerede fugle/år har varieret mellem 2 og 16 fugle med et gennemsnit på 7 fugle pr. år. Største observation i perioden fra 1999 til 2013 er 7/5 med 5 trækkende ved Grenen, Skagen.
Der observeres typisk kun én enkelt fugl ad gangen, og der går flere år mellem, at der observeres større forekomster i det nordjyske. De største forekomster er 7/5 2006 med 5 trækkende Skagen, 19/5 1984 med 7 rastende Skagen og den største nordjyske nogensinde 15/5 1974 14 med Skagen.
Den geografiske fordeling i regionen er meget tydelig. Det er således 104 ud af de 113 fugle, der er observeret i området ved Skagen. De resterende 9 fugle er fordelt med én fugl på hver af følgende lokaliteter – Hanstholm, Svankær (Thy), Vejlerne, Ejstrup Strand, Tofte Sø, Vester Holm, Danzigman samt 2 fugle ved Nordmandshage.
Med et begrænset antal fugle er der en del usikkerhed forbundet med at opgøre ankomsten i foråret. For perioden fra 1999 til 2013 sker observation af første fugl 29/4-17/5 med et gennemsnit 7/5. Dette er sammenfaldende med opgørelsen i ”Nordjyllands Fugle”.
De fleste fugle observeres primo-medio maj, og allerede fra ultimo maj observeres kun få fugle. De få fugle, der observeres i efteråret, er typisk fra primo september.
Fordelingen mellem forår og efterår er 104 fugle i forhold til 9 fugle, hvilket giver en fordeling på 92 % i forhold til 8 %.
De nærmeste bestande i Sverige og Norge kan fortsat i de kommende år forventes, at være forholdsvis små. Tilbagegangen i bestandene er dog flere steder blevet standset, da man i dag har opnået en stor viden om artens krav til ynglestedet – herunder fødesøgningssteder. Således er der i 2012 for første gang i mange år sket en øgning i bestanden i dele af Sverige (SOF - Fågelåret 2012).
Det vil derfor ikke kunne forventes. at forekomsten af Hortulan i Nordjylland bliver væsentlig forbedret inden for de nærmeste år. Den største chance for at se denne smukke værling i Nordjylland vil således fortsat være i Skagen i begyndelsen af maj måned, hvor der har været en østenvindsperiode.
Kilder:
Nordjyllands Fugle: deres yngleudbredelse og trækforhold, Uffe Gjøl Sørensen, Anders Pape Møller, Poul Erik Sperling, Scandinavian Science Press 1978.
Fuglenes Danmark, Michael Borch Grell, Dansk Ornitologisk Forening, Gads Forlag 1998
Dansk Trækfugleatlas, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, Forlaget Rhodos 2006
Rapporter fra NOK, Fugle og Dyr i Nordjylland samt Nordjyllands Fugle.
Seminarium om ortolansparv i november” – SOF-Nyheder - November 2012
Svensk fågelatlas, Sören Svensson m.fl. Sveriges Ornitologiska Förening 1999