For 43 år siden – Guldspætte i Vejgaard

Af Jan Skriver og Hans Christophersen

18. maj 1972 sad Hans Krabsen og læste i sin stue på Birkevej 32 i Vejgaard i den østlige udkant af Aalborg, da han fra sin have hørte en lyd, som han aldrig havde hørt før.
Han listede ud for at se, hvad der var på besøg i haven, og på en af lærketræets grene sad en spætte med et eksotisk udseende set med danske øjne.

Der var tale om Danmarks første Guldspætte, en art, der er vidt udbredt i Canada og USA, men som aldrig var truffet i vores del af verden - senere fremkom oplysninger om et tidligere fund i Irland (se senere).
Hans Krabsen tog ét eneste dias – det var før den digitale tidsalder - af fuglen, der efter kameraknipset var pist væk. Den blev senere bestemt til en hun af den østlige race af den nordamerikanske Guldspætte – Yellow-shafted Flicker, som yngler i USA og højt mod nord i Canada. Guldspætten er en af meget få spættearter, der bliver betegnet som en trækfugl. Fra sine nordlige yngleområder i de canadiske skove trækker den hvert efterår til milde vinterkvarterer mod syd i USA. For eksempel kan man ved det berømte træksted Cape May syd for New York på en enkelt dag se mere end tusind flickers, som Guldspætte altså hedder derovre.
Episoden på Birkevej i Vejgaard fandt sted på den tid, da en mobiltelefon vejede omkring et kilo og på ingen måde var hver mands eje, og det var 20 år før den første SMS blev sendt, så der var ikke noget DOFcall eller fintmasket feltornitologisk varslingssystem at læne sig op ad.
Hans Krabsen stod alene med sin danske Guldspætte, der aldrig før eller siden blev set efter den majdag i 1972.
Det vil næppe nogensinde blive opklaret, hvordan pokker fuglen kunne befinde sig i en rent ud sagt tilfældig nordjysk villahave flere tusinde kilometer øst for artens naturlige udbredelsesområde. I Vestpalæarktis findes ud over denne udelukkende fund fra Irland, hvor en fugl fløj i land fra et skib i 1962 (Parkin og Knox 2010) samt fra Acorerne, hvor arten er set i 2010, 2013 og måske samme fugl igen i starten af 2014 (www.birdingacores.com).

Men det er en kendsgerning, at Aalborg Havn i fugleflugtslinje ligger bare to kilometer fra Birkevej 32 i Vejgaard, hvor Guldspætten blev fotograferet og fløj videre som en feltornitologisk gåde. Spørgsmålet er om denne (som den irske fugl) og muligvis så mange andre amerikanske fugle, der er truffet i Europa, er hjulpet på vej af skibe, hvor de har taget ophold på dele af rejsen. Det er noget, der er kendskab til i forbindelse med flere andre fund. Senest i 2010 havde Nordjylland besøg af en amerikansk småfugl, en Hvidstrubet Spurv, der tog ophold i Skørping i en periode. Om præcis denne fugle havde været ombord på et skib, vides ikke, men det vides, at flere fugle af samme art forlod New Yorks Havn ombord på et fragtskib det år og seks af dem ”gik” først fra borde, da skibet nåede Southampton i England. Senest i august 2012 ankom også en Hvidstrubet Spurv med båd til Stockholm.

Litteratur:
Parkan, D og P. Knox: The Status of Birds in Britain and Ireland. Helm 2010
Christophersen, Hans: Hvidstrubet Spurv i Skørping. Fugle og Dyr i Nordjylland 2010.