Header

Af Jan Tøttrup Nielsen
I Fugle og Dyr i Nordjylland 2008 skrev jeg en oversigt over mine glenteundersøgelser i undersøgelsesområdet Vendsyssel (2417 km2). De efterfølgende otte år har medført mere viden om glentens situation i området. Glenten ynglede første gang i 1991, efter 85 års fravær, og allerede året efter var bestanden på tre par (se fig. 1). I perioden 1993-2003 lå bestanden dog årligt kun på 1-3 par, og først herefter begyndte der at ske noget. I 2016 nærmest eksploderede bestanden og hele 27 par ynglede i området. Billedet er fra 28. juni 2016 og taget af Carsten Krog Pedersen.


Metode
Glenten er svær at arbejde med, og registreringen af ynglepar er tidskrævende. Definitionen på et ynglepar er her, at der skal være observeret et par og påbegyndt en rede. Den første rede kan godt opgives og parret flytter til en ny, dette regnes stadig for det samme par. Glenteparrene kan flytte noget omkring, inden de vælger redebevoksning. De er i etableringsfasen meget ømtålelige over for forstyrrelser. Man kan nemt have registreret et territorie i marts/april, og så under kontrol i maj/juni er der intet på lokaliteten, men 2-3 km derfra er der så pludseligt opstået et nyt par! Spørgsmålet er så, om der er tale om to par, eller er det bare det første, der er flyttet? Hvis der observeres tre fugle på en lokalitet, er det så en indtrængende fugl, eller er det et nyt nabopar? Så alt skal undersøges.
Glenten ynder at yngle i ”grupper”, så bestanden er flere steder klumpet sammen, hvor 3-5 par yngler tæt på hinanden, som for eksempel omkring Sindal, Åsted, Karup og Dronninglund, hvor der flere steder er under 1,5 km mellem parrene. I mange af de nyetablerede par er en eller begge fugle kun 1-årige (2K), og disse opgiver ofte. Udover de sikre par registres der årligt flere (1-4) mulige yngleforsøg, uden at der findes nogen rede, disse er ikke med i oversigten.

Glenteunger 12-14 dage gamle. Ungerne har stadig den hvide ”punker-frisure”, som forsvinder i løbet af de næste par dage. Foto: Jan Tøttrup Nielsen


Ynglehabitaten
Glenten yngler i kuperede områder med spredte småskove, i ådale eller i udkanten af større skove med omkringliggende enge og marker eller andre åbne arealer. Den findes udpræget i områder med mange minkfarme og kvægbrug. Den undgår intensivt landbrug med kornavl. Vedvarende græs til slåning er meget gode fourageringsområder, idet græsset slås jævnligt og glenten her finder halv- og heldøde byttedyr i forbindelse med oparbejdningen af græsset. Hvis der er glenter i området, indfinder de sig, så snart græsslåningsmaskinen startes.
En del af glenterne trækker bort, og de, der ikke er her hele året, ankommer til lokaliteterne i begyndelsen af marts, senest i begyndelsen af april. Normalt bliver yngleforsøget ikke til noget, hvis parret først er på plads efter 20. april. Der bygges en ny rede, en gammel udbedres eller de overtager en gammel rovfugle-, ravne- eller kragerede. Ved de 192 yngleforsøg lå 44 % af rederne i løvtræer (heraf bøg 77 %) og 56 % i nåletræer (heraf 40 % skovfyr, 29 % ædelgran). Glenten ynder at placere reden højt i træet, hvor der er gode tilflyvningsforhold. Nogle gange placeres reden på en sidegren 0,4 – 7,0 m fra stammen, hvilket kan være risikabelt i kraftig blæst. En glenterede kan altid kendes på dens udforing som består af græs, fåreuld og menneskeligt affald, så som plastik, tøjstykker, hansker mm. Kommer man ind i en træbevoksning, og der ligger menneskeligt affald i skovbunden eller det hænger i træerne, så kik op - der kan være en glenterede i nærheden. Det samme gør sig gældende, hvis man går i en træbevoksning og der ”hænger” 1-2 glenter over bevoksningen, så er der en rede i nærheden.

Glenteunge 26 dage gammel. Rede i bøg, bemærk foringen i reden bestående af hvide dådyrhår, fåreuld og en arbejdshandske. Foto: Jan Tøttrup Nielsen

Ynglefænologi
Æglægningen foregår ultimo marts – primo april. Jeg har regnet mig frem til æglægningstidspunktet ud fra ungernes alder (vingelængde) under ringmærkningen. Det tidligste æglægningstidspunkt var 28. marts og det seneste 2. maj (gennemsnitligt 13. april) – se fig. 2.

De seneste kuld var nyetablerede ynglepar, hvor en eller begge fugle var unge (1-årige). Antallet af udfløjne unger falder med tidspunktet for æglægningen, idet de tidlige kuld er de største. De fleste æg klækker medio maj. Det betyder, at der er mange reder med små unger, når bukkejagten går ind den 16. maj. Mange kuld mislykkes i denne periode, når bukkejægeren skræmmer fuglen af/fra reden, hvor selv kortere perioder kan være fatale for språede (ungen har lavet hul, men ikke kommet ud af ægget endnu) æg og nyklækkede unger. Dette er særligt problematisk i koldt og fugtigt vejr, hvilket ofte er tilfældet i den periode. Pga. jagtformen (pürch- og anstandsjagt) vil jægerne ofte opholde sig det samme sted i længere tid, f.eks. i en hochsitz, og er den placeret tæt ved en glentereden, giver det problemer. Dette er særligt problematisk i den første uge af bukkejagten, hvor jægerne er særligt ivrige og er på jagt uanset vejr og vind. Når ungerne er 16-18 dage gamle, er de store nok til, at de selv kan holde varmen og forstyrrelserne har da mindre betydning.

Tre glenteunger fra samme kuld, aldersforskellen ses tydeligt - ældste 30 dage, mellemste 28 dage og mindste 25 dage. Foto: Jan Skriver


Samliv med Ravn

Glenterne havde i starten store problemer med Ravne i yngletiden. Ravnen er meget territorial og aggressiv i yngleperioden. Problemet er, at når glenterne ankommer til ynglebevoksningerne, er Ravnen i fuld gang med at ruge. Af en eller anden grund udså begge arter sig gerne samme bevoksning og drabelige kampe udspillede sig over lang tid. I begyndelsen måtte glenten fortrække, eller kampene medførte, at begge arter ikke fik noget ud af deres yngleforsøg. I de senere år har glenterne tilpasset sig, så de nu ofte yngler i samme bevoksning som ravnen, men glenterne bygger nu reden under trækronen, hvor Ravnen ikke kommer. Der er nu en del bevoksninger med begge arter ynglende, endog meget tæt på hinanden, og hvor begge får udfløjne unger. Mange Ravne har forladt bevoksningen, inden glenternes æg klækker. Jeg formoder, at glenterne ser en fordel i, at Ravnenes aggressive adfærd yder glenterne en form for beskyttelse ved at holde andre prædatorer på afstand.



Ungeproduktion

Ungeproduktionen har altid været meget lav i området, dog især i begyndelsen. Først i perioden 2002-2008 producerede bestanden flere unger, end der var ynglepar, men fra 2009-2015 igen færre. I 2016 blev alle rekorder dog slået, idet der var hele 39 unger, der fløj fra reden (Fig. 1). Ungeproduktionen er fin for de par, der producerer unger, men 45,8 % af alle yngleforsøg slår fejl. Gennemsnitlig er der blevet produceret 1,16 unge/par og 2,14 unge/par med mindst en unge i perioden 1992-2016.
Jeg har ringmærket 156 redeunger i samme periode. Genmeldingsprocenten er lav, idet 14 (9,0 %) er genmeldt i/ved reden, inden de forlader redelokaliteten, og kun 4 (2,6 %) er genmeldt uden for ynglelokaliteten. Af genmeldinger uden for ynglelokaliteten er tre genmeldt fra udlandet. En unge mærket i Vogn 1992 blev genmeldt som død i januar 1995 ved Trelleborg, Sverige, en mærket 2003 ved Tolne er genmeldt som død i november 2003 ved Monte Picarra, Portugal og en mærket ved Elling 2003 er genmeldt som død i januar 2004 ved La-Gripperie-Saint-Symphorien, Frankrig. Endelig er en ynglefugl fra en lokal lokalitet genmeldt efter at være kollideret med en vindmølle.


Dødsårsag: forgiftning
Glentens levevis gør, at den er meget udsat for forskellige dødsårsager relateret til menneskelig adfærd. Som udpræget ådselæder er den udsat for forgiftning både direkte og indirekte. Den er ikke særligt sky og fouragerer gerne tæt op ad menneskelig beboelse. Her er den især udsat for sekundær forgiftning fra døde mus og rotter, som den finder. Ved næsten alle større landbrug og fabriksområder står der langs bygninger, med 15-20 m afstand, blikkasser med indlagt rottegift. Glenten tager her døde eller døende rotter og mus og får derved giften i kroppen. Der går herefter 6-10 dage inden de dør af en dødelig dosis. I yngletiden bringes disse byttedyr også til reden, så det kan have fatale konsekvenser for både de gamle og ungerne. Fra den 11. juni 2016 er det ikke lovligt forebyggende at bekæmpe rotter med gift. Kun når der er påvist rotter må gift anvendes (det er nok tvivlsomt om det vil få nogen begrænsende effekt på mængden af rottegift!). Men også andre former for gift som parathion og carbofuran er fundet som dødsårsag. Dette er senest set i 2016, hvor hannen i parret ved Gl. Rønnebjerg blev fundet død lidt syd for redebevoksningen efter at have indtaget et byttedyr med carbofuran.

Rød glente dræbt efter kollision med en vindmølle ved Ingstrup april 2007. Foto: Villum Klæstrup

Rød Glente og Vindmøller

Vindmøller skaber også både direkte og indirekte problemer for glenten. Direkte ved kollision med rotorbladene. Der er hidtil fundet fem døde glenter, som har været i kontakt med møllerne - tre blev dræbt på stedet og to fik begge en vinge kappet af og efterfølgende fundet på jorden, hvor de blev aflivet. Glenten afsøger ofte området nær møllerne for andre fugle, som er døde efter kollision mod vingerne, dette er særligt problematisk i tåget vejr. Flere vindmølleprojekter er i de sidste 10-12 år blevet stoppet pga. ynglende glenter i områderne, senest i 2012 hvor et vindmølleprojekt ved Tamholdt (Sæby) blev stoppet. Vattenfall opgav her et projekt med fem store møller efter et møde med undertegnede, hvor jeg argumenterede for glenterne sag. Området er et kerneområde for Rød Glente i Vendsyssel og huser 1-3 par, som alle fouragerer meget i området for opstillingen af vindmøller. I 2016 var den så gal igen, et projekt med fire store vindmøller skulle opsættes på den nedlagte landingsbane ved Karup flyveplads ved Sæby. Problemet her var, at der de seneste fire år har ynglet et par Rød Glenter lige for enden af landingsbanen, således også i 2016. Den 18. maj, sent om aftenen, blev redetræet med tre små unger så fældet!! Ejeren kendte godt til afslaget for projektet ved Tamholt fire år tidligere (4 km fra landingsbanen), og mente/tænkte nok, at yngleparret kunne få indflydelse på projektet. Hvad det så skulle hjælpe at save redetræet ned, ved jeg ikke, men der har ynglet 1-3 par i området siden 2006, og de forsvinder nok ikke pga. dette. Med den stigende glentebestand, bliver det nok sværere fremover at stoppe vindmølleprojekter pga. ynglende glenter. Glenterne må nok fremover lære at leve med møllerne.