Af Jens Vinge
Elgen er tilbage i Danmark efter 5000 års fravær. Elgene er hentet til Danmark fra svenske elgparker i et samarbejde mellem Aage V. Jensen Naturfond og Aalborg Kommune.
Baggrund
Projektarealet er beliggende i Lille Vildmose cirka 25 km sydøst for Aalborg i det nordøstlige Himmerland, Danmark. Området består udelukkende af privatejede arealer. Lille Vildmose er omfattet af Danmarks største landskabsfredning på 76 km2 med Tofte Mose, som den største og bedst bevarede højmose i Nordvesteuropa. Fredning¬en har skabt mulighed for en række naturplejetiltag i området herunder etablering af et nyt vildthegn i den del af terrænet, der kaldes Mellemområdet. Området er desuden en del af et stort Natura 2000-område: Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, som er både habitat- og fuglebeskyttelsesområde.
I Lille Vildmose foregår der i perioden 2011-2016 et EU LIFE-støttet naturgenopretnings¬projekt. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Aage V. Jensen Naturfond, Aalborg Kommune og Naturstyrelsen. Hovedformålet er at sikre og forbedre områdets sårbare højmoser ved hjælp af en optimal naturpleje i forhold til både områdets fredning samt Natura 2000-planer. Den største trussel mod områdets sårbare natur er tilgroning med birk, som truer med at skygge vegetationen bort på områdets eksisterende aktive højmoser og forhindrer, at øvrige arealer udvikler sig som nye aktive højmoser. Birkeopvæksten bekæmpes på nuværende tidspunkt ved hjælp af maskinelle og motormanuelle metoder. Metoderne har desværre kun en begrænset effekt uanset et meget højt omkostningsniveau. På den baggrund er der behov for at finde nye metoder, der bedre kan reducere tilgroningen på en omkostningseffektiv måde.
Elgko og Elgtyr med GPS halsbånd, foto: Jens Vinge
Projektet har til hensigt at bevare og beskytte områdets eksisterende naturværdier samt genskabe nogle af de manglende naturlige økologiske processer ved genindførelse af forsvundne nøglearter som Elg og Krondyr. Dyrenes græsning vil blive en af områdets dominerende positive naturlige forstyrrelser og derigennem bidrage til at øge områdets biodiversitet i retning af et selvbærende økosystem. Græsningsdyrene er dog langt mere end blot levende alternativer til maskinelle plejemetoder, da de bidrager med mange andre værdifulde økologiske funktioner end blot regulering af vegetationen gennem afgræsning, det være sig ekskrementer, frøspredning, kadavere, blotlægning af jord og tørv mv. Vi forventer, at flerarts- og helårsgræsningen kan tilføre naturen så megen dynamik og variation, at området bliver mere selvforvaltende, hvorved det bliver muligt at reducere menneskelige indgreb og på samme tid forøge den biologiske mangfoldighed.
Aalborg Kommune har i samarbejde med Aage V. Jensen Naturfond fået udarbejdet en videnskabelig udredning fra Københavns Universitet, der analyserer forskellige græsningsdyrs potentiale i forhold til områdets naturplejeudfordringer og økologiske rammebetingelser. Hovedkonklusionen er, at Krondyr i kombination med Elge kan modvirke områdets tilgroning med skov og derigennem sikre områdets eksisterende højmosepartier og skabe de bedste rammebetingelser for, at nye arealer kan udvikle sig i retning af højmose.
Indhegning af Mellemområdet
Elge og Krondyr er et bærende element i Mellemområdets fremtidige naturplejeindsats. Forud for dyrenes udsætning i området er der etableret et stormasket trådhegn (stålgærde) med en højde på 2,5 m monteret på træpæle af robinie. Hegnet er indpasset i landskabet, så det i videst muligt omfang skjules af enten vegetation eller terrænforskelle. Den samlede hegnslinje er godt 29 km lang og indhegner et område på knap 2100 ha.
Det nye hegnsareal i Mellemområdet afgrænses af Høstemark Skov og Mose mod nord og Tofte Skov og Mose mod syd. Både Høstemark Skov og Mose (cirka 460 ha) og Tofte Skov og Mose (cirka 3750 ha) er allerede indhegnede med status af dyrehave. Høstemark huser en bestand af Krondyr og i Tofte findes en bestand af både Krondyr og Vildsvin. Et nyt tredje hegn om Mellemområdet kan bidrage til at opfylde en af de langsigtede målsætninger i fredningen, at området på længere sigt kan fungere som en biologisk og funktionel enhed under ét stort samlet hegn.
I hegnet er der etableret en række forskellige åbninger, så offentlighedens adgangsmuligheder principielt ikke hindres eller forringes af hegnsetableringen. Hvor de offentlige veje krydser hegnslinjen er åbningerne forsynes med dyreriste kombineret med supplerende låger, så der via vejene fortsat er adgang for almindelig trafik i bil, til fods, på cykel eller hest inklusiv hestevogne. Alle øvrige veje og stier, der er åbne for offentligheden til fods eller på cykel er forsynet med mindre publikumslåger.
Færist på Vildmosevej, foto: Jens Vinge
Udsætning af elge
Hegnet er etableret i løbet af 2015/2016. Elgene er importeret til Mellemområdet ultimo 2015 og primo 2017 fra svenske elgparker, hvor de efter ophold i et mindre vinterhegn og udslusningshegn er udsluset til det store hegn omkring medio 2016 og maj 2017. Krondyrene indbringes fra de tilstødende indhegninger i Høstemark Skov og Mose og/eller Tofte Skov og Mose primo 2016 og primo 2017.
Elgtyr og elgko med GPS halsbånd
Den udarbejdede analyserapport konkluderer, at den ideelle fremtidige naturplejemetode er samgræsning med både udprægede ”grazers” over intermediære typer til rendyrkede ”browsers”. Elg er det bedste og eneste eksempel på en regulær browser, der kan håndtere betydelige mængder af træopvækst og som samtidig vurderes at kunne få opfyldt sine basale livsvilkår i området. Elgen opfattes på mange måder som en optimal naturplejer for området, idet den er bedre tilpasset fugtig mosebund end fx Krondyr, og fordi Elgens diæt består af omkring 90 % træer og buske, som netop udgør områdets største naturpleje¬udfordring.
Rapporten betegner Lille Vildmose som et ideelt område til udsætning af Elg i Danmark og med områdets rigelige træopvækst anslås Mellemområdet at udgøre et potentielt levested for op mod 30 til 50 Elge sammen med et større antal krondyr, områdets nuværende rådyr samt den eksisterende sommergræsning af op mod 1000 heste og kreaturer. Analysen baserer blandt andet sin positive vurdering af områdets egnethed på et besøg af den svenske elgekspert Jimmy Pettersson, der på baggrund af sit indgående kendskab til Elges habitatkrav bedømte området som velegnet for en fremtidig udsætning. Det er Aalborg kommune og Aage V. Jensens Naturfonds opfattelse, at introduktion af Elge er en forudsætning for at opfylde områdets fremtidige naturplejemålsætninger og at den ønskede udsætning hviler på et kvalificeret og forsvarligt grundlag baseret på både videnskabelige analyser og praktiske erfaringer. Undersøgelserne har sandsynliggjort, at dyrenes fysiologiske, adfærds- og sundhedsmæssige behov og de dyrevelfærdsmæssige hensyn kan blive tilgodeset i Mellemområdet. 
Elgtyr og elgko ved vandhul, foto: Lars Mørch
Den ønskede bestand af elge i Mellemområdet etableres ved hjælp af sydsvenske dyr, der genetisk set vurderes sammenlignelige med den oprindelige danske bestand. Elgene er udsat som yngre fortrinsvis store fravænnede kalve med en startpopulation på 12 dyr. Kønsfordelingen udviser en overvægt af hundyr for at fremme en hurtig bestandsudvikling efter udsætningen. De danske fødevaremyndigheder har defineret en række sundhedsmæssige krav, som importdyrene skal kunne opfylde inden import til DK. Derudover kan der på et senere tidspunkt blive fremsat supplerende krav. Det er altafgørende for projektets succes, at elgene hurtigst muligt får en naturlig vild adfærd og at de på sigt under ingen omstændigheder bliver opsøgende i forhold til publikum. Størst interesse har derfor Elge fra ekstensive dyrehold, hvor dyrene i videst muligt omfang har tilegnet sig naturlig føde og kun har haft begrænset menneskelig kontakt.
Aalborg Kommune fortager efter hegnets etablering og udsætning af dyrene en løbende tæt monitering af dyrenes påvirkning af vegetationen og af dyrenes veterinære tilstand. Det sker for at sikre, at der over tid indfinder sig en passende balance mellem antallet af dyr og områdets bæreevne samtidigt med, at dyrevelfærdsmæssige hensyn kan blive varetaget. Skulle overvågningsprogrammet mod forventning afsløre udbredt mistrivsel blandt elgene vil dyrene i yderste konsekvens igen blive fjernet fra området.
Den løbende monitering af dyrene understøttes af GPS overvågning ved Aarhus Universitet suppleret af DNA vegetations analyser ved Aalborg Universitet.
Elgene browser på pil, foto: Jens Vinge
Status på Elg-projektet
De fem elge har taget mellemområdet til sig og befinder sig godt derude. Vi følger elgene via en GPS-tracking og får meldinger om, hvor elgene befinder sig. Vi er interesserede i, om de nu også udfører det arbejde de er ”bestilt” til. Nemlig nedbidning af trævækst og buske i de ønskede naturområder (naturtyper).
Og det gør de faktisk. De er hovedsagelig at finde i den nordlige, vestlige og sydvestlige del af mellemområdet.
Den synlige effekt er dog begrænset på nuværende tidspunkt – det er et stort areal de fem elge går på!
Hvor mange elge skal der så være i området? Ja, det er et godt spørgsmål. Den rapport, som vi har fået udarbejdet af Københavns Universitet v/ Rita Buttenschøn, siger noget om et antal mellem 30 – 50 stk. Men det endelige antal kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt. Det må den løbende monitering af området godtgøre. Antallet af dyr (Elge, Krondyr og Rådyr) må nemlig ikke blive så stort, at det kan skade genskabelse af højmosen – negativ påvirkning af spagnumvækst. Spagnummosset er hovedbestanddelen i den intakte Højmose.
I vinteren 2017 fik vi yderligere importeret fem svenske elgkalve. Før det kan lade sig gøre, skal de enkelte elgparker godkendes af den danske fødevarestyrelse, og der skal iværksætte en blodprøvetest, en afparasitering på hver enkel Elg samt en tuberkulin test. Vi vil for alt i verden ikke have Elge, der er inficeret med den frygtede piskeorm (parasit).
De fem elge skal ligesom de elge vi fik i november 2015, gå i vinterhegn og udslusningshegn henover vinter og forår, inden de lukkes ud i det store område på 2100 ha.
Udover de svenske Elge er der opstået en mulighed for import at tre voksne tyske elge (to elgkøer og en elgtyr), som ovenikøbet er en donation fra den pågældende tyske ejer.
Mon ikke det lykkes - det vil i hvert fald fremme produktiviteten af elgene i Mellemområdet.
Gå ind på Lille Vildmosecentrets hjemmeside og følge elge og krondyrs færden i området - http://lillevildmose.dk/gps-tracking-forside/
GPS Tracking af elge i Mellemområdet på baggrund af kort med vegetationstyper, foto: fra https://lillevildmose.dk/
GPS tracking af elge - døgnrytme og vegetationstype
Jens Vinge, Skov- og Landskabsingeniør, Ansat i Park og Natur, Aalborg Kommune. Har i samarbejde med Aage V. Jensen Naturfond blandt andet forestået organisering og hjemtagning af elge fra svenske elgparker. Medvirker desuden ved udarbejdelse af plejeplan for Mellemområdet i Lille Vildmose. Forestår monitering af Elge og Krondyr samt GPS-tracking og DNA-analyser af samme ved Aarhus og Aalborg universiteter.
Elgene er blevet en del af landskabet i Mellemområdet i Lille Vildmose. Her i selskab med Stor Tornskade 24. november 2016, foto: Jan Skriver