Header

Af Esben Sloth Andersen
Forfatteren til denne artikel sad den 7. maj 2016 på Storeklit syd for Skagen og kiggede på trækkende rovfugle, da Anders Horsten fra Rold Skov Gruppen på Facebook meldte ”INVASION!!!”. Den dag havde han observeret syngende Vendehals to steder i Rold Skov, og siden den 4. maj var der på Facebook og i DOFbasen blevet indmeldt flere andre observationer.


Disse meldinger inspirerede mange andre til vendehalsjagt. De markerede også starten på mit to-årige Rold Skov-projekt om ynglende Vendehals. Dette projekt er beskrevet i Andersen (2018), og nærværende opsummering bygger ikke mindst på delvist ordrette uddrag af denne artikel.
Den store Rold Skov Gruppe under DOF Nordjylland havde fundet meget få Vendehalse gennem dens vedvarende kortlægningsarbejde siden 2008 (Andersen 2018). Alligevel viste Rold Skov-projektet 2016-17, at der med en koncentreret og systematisk arbejdsindsats kunne findes ganske mange ynglepar (YP). De gamle metoder blev stadig brugt under de to første år af Atlas III i de atlaskvadrater, der dækker Rold Skov-området. Det førte i 2014 i hele skoven til registreringen af 1-3 YP (1 sandsynligt og 2 mulige), og i 2015 var der slet ingen observationer. Men resultatet af Rold Skov-projektets nye metoder var 7-11 YP i 2016 (3 sikre, 4 sandsynlige og 4 mulige), og i 2017 fandtes 6-10 YP (1 sikkert, 5 sandsynlige og 4 mulige).
Påvisningen af en betydelig ynglebestand af Vendehals i Rold Skov både i 2016 og ’17 peger på, at der næppe har været tale om en ’invasion’, altså et så ekstraordinært stort gennemtræk af Vendehalse, at nogle fugle vælger at slå sig ned på egnede steder i skoven. Analysen af nye og gamle observationer peger i stedet på, at det er lykkedes at registrere en hidtil næsten overset ynglebestand af Vendehals i Rold Skov-området (Andersen 2018). Der er gode grunde til at antage, at tilsvarende undervurderede ynglebestande findes andre steder i Jylland.
Den mest oplagte forklaring på den hidtidige mangelfulde registrering af ynglende Vendehals synes at være, at kun meget få observatører er på de lokaliteter, hvor Vendehalsene i en kortvarig periode i slutningen af april og de to første uger af maj forholdsvis let kan registreres. Den anden forklaring er, at perioden fra slutningen af april til midt i maj ikke kun er højdepunktet for Vendehalsenes sangaktivitet. I den samme periode er der gennem Danmark et stort gennemtræk af skandinaviske ynglefugle. Det betyder, at observatøren skal vurdere, om der kan være tale om en gennemtrækkende fugl, der ikke kræver nærmere undersøgelse. Lokale fugle kan erkendes gennem gentagne registreringer af den samme fugl. Men der er også en anden metode. Cramp (1985) skriver: ”Migrants [of Wryneck] silent”. Peter Lyngs (personlig meddelelse) har under sit mangeårige virke på træklokaliteten Christiansø aldrig hørt sang fra rastende Vendehalse. Alligevel er det en udbredt opfattelse, at gennemtrækkende Vendehalse lejlighedsvist synger på rastepladserne. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde tilstrækkelig evidens for denne opfattelse. Den kan skyldes, at den mangelfulde opfølgning på sangobservationer har ført til en fejlvurdering af syngende lokale ynglefugle som værende rastende trækfugle. Den tilbageværende tvivl gør det imidlertid vigtigt at undersøge, om fuglen i mere end en uge fortsætter med at synge på lokaliteten.


Vendehals med ekskrementsæk i naturligt redehul (spættehul), Tranum Klitplantage 23. juni 2017, foto: Ejnar Flensted-Jensen

Hvordan finder man ynglende Vendehalse?
Ved eftersøgningen af potentielle bestande af Vendehals er det ikke tilstrækkeligt med de generelle metoder, der bruges ved atlasundersøgelser og lokalitetsundersøgelser. Der må suppleres med en undersøgelsesmetode, der er specielt tilpasset til Vendehals.
Det er let at finde en yngleforsøgende Vendehals, hvis man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Eftersøgningen sker primært med hørelsen. Vendehalsen vender tilbage til Danmark i slutningen af april og begyndelsen af maj. Efter ankomsten bruger både hannen og hunnen op til et par uger på, med sang, at komme i kontakt med en ynglepartner, styrke parforholdet, og markere et yngleterritorium overfor andre Vendehalse. Begge køn har samme kraftige sang: gjæ-gjæ-gjæ-… I de første to uger af maj kan denne sang synes at blive gentaget i uendelighed, og det giver mulighed for relativ nemt at registrere deres territorier og mulige redehuller. Men efter to uger er det stort set slut med at finde nye ynglepar. Når æglægningen begynder omkring midten af maj mindskes sangaktiviteten nemlig meget kraftigt, og Vendehalsene kan efterhånden synes ’tavse som graven’.
Æglægningen sker medio og ultimo maj. Redekasseundersøgelser viser, at hunnen normalt lægger et æg hver morgen, og at kuldet normalt er på omkring 8-12 æg. I denne periode synes yngleprocessen at være særligt følsom overfor forstyrrelser. Det samme gælder rugningen ultimo maj til primo juni. Hunnen og hannen ruger med vagtskifter efter 1-3 timer, og æggene klækkes efter 12-14 dages rugning.
Ungefodringen i reden sker medio juni til primo juli. Ungerne er i begyndelsen nøgne og hjælpeløse, så de skal ikke bare fodres, men også holdes varme. Fodringshyppigheden vokser efterhånden til flere gange i timen, som det er beskrevet af Hald-Mortensen (1971). Der er gode muligheder for på afstand kortvarigt at iagttage, hvordan forældre går ind i redehullet med næbbet fuld af myrepupper og myrelarver, og hvordan de forlader hullet med ungernes ekskrementsække. Denne fodring og pasning af redeungerne fortsætter i omkring tre uger. Ungerne flyver normalt fra reden i de første par uger af juli. Derefter fodres ungerne i territorieterrænet, men familien opløses allerede efter 1-2 uger.


Vendehals, Ny Høstemarksvej, Lille Vildmose 10. maj 2017, foto: Arne Kiis

Ud over kendskab til yngleforløbet har følgende tommelfingerregler vist sig nyttige ved eftersøgningen af ynglende Vendehals:
• En ynglelokalitet er egnet for Vendehals, hvis der forekommer egnede redetræer (udgåede træer, fx brugt af flagspætter) og små, sorte myrer. Myrerne kan findes i rådne træstubbe eller sandede tuer, der kan minde om muldvarpeskud.
• For at fokusere eftersøgningen er det vigtigt at danne sig et billede af, hvordan den typiske ynglebiotop i området ser ud. Nogle steder er det typiske billede sandede renafdrifter, der ikke er for tilgroede, og som har tilbagestående døde træer eller døde randtræer. Andre steder er der tale om sandede overdrev eller plejede heder med en vis bevoksning, herunder døde træer.
• Vendehals findes primært med hørelsen. Begge køn synger, og parret kan synge i duet.
• Lytning efter spontan sang på et egnet ynglested er ikke altid tilstrækkeligt. Ved kortlægninger bør der i begrænset omfang følges op med playback.
• Ultimo april til medio maj bør alle sangobservationer følges op af mindst et nyt besøg. Der er en god chance for at kunne registrere Vendehalsen igen. Der er nemlig normalt tale om ynglefugle, hvis sangen er hørt på en egnet ynglelokalitet.
• Efter æglægningens begyndelse medio maj indskrænkes sangaktiviteten meget kraftigt. Inden dette tidspunkt kan det være observeret, at parret viser interesse for et eller flere mulige redehuller. Disse huller kan igen besøges medio og ultimo juni for at observere eventuel fodring af redeunger.

Ynglende Vendehals i Rold Skov
Det var ved at tilpasse og bruge de ovenfor skitserede metoder, at Rold Skov-projektet i 2016 og ’17 kunne påvise, at der tidligere var sket en undervurdering af vendehalsbestanden i det godt 80 km2 store Rold Skov-område. I forhold til den normale atlasundersøgelse havde Rold Skov-projektet den store fordel, at der blev brugt mere tid. En betydelig del af tidsforbruget stammer fra forfatterens observationsture. I 2016 havde skovens Vendehalse nyhedens interesse, og det førte til en heldig kombination af to slags observatørtid. Min tid blev i betydeligt omfang brugt til at opgradere resultaterne af andres entusiastiske søgen i skoven. Enkelte har fortsat jagten i 2017, men jeg måtte i større omfang kombinere opdagelsen af vendehalsterritorier med forsøget på at finde sikrere yngletegn på disse territorier. De mange medvirkende er nævnt i Andersen (2018).
En anden fordel ved Rold Skov-projektet var definitionen af hvad ’sikrere yngletegn’ består i. Traditionelt sammenfattes observationerne under kategorierne ’muligt ynglepar’ (MU), ’sandsynligt ynglepar’ (SA) og ’sikkert ynglepar’ (SI). En forfining af dette system muliggjorde en gradvis forbedring af resultaterne på hvert at de formodede yngleterritorier (Tabel 1). Som eksempel kan tages, at SA blev opdelt i SA1, SA2 og SA3. En Vendehals, der i mindst en uge synger i samme område (SA1), kan i visse tilfælde være en enlig fugl, der forgæves søger at tilkalde en ynglepartner. Det er bedre med to fugle, der synger samtidigt (SA2). Det har vist sig oftest at være et ynglepar. Men selv om det kunne være to rivaler i sangkamp, så er der tale om territoriehævdelse, og der er ofte en ynglepartner i nærheden. Det er dog endnu bedre med en fugl, der besøger et muligt redehul (SA3). Denne observation giver nemlig basis for besøg på territoriet i ungefodringsperioden. Hvis dette eller et nærtliggende hul bruges af et ynglepar, så kan der potentielt iagttages et af de sikre yngletegn: fodring af redeunger (SI2).



Rold Skov-projektets registrering af yngleadfærd af Vendehals på formodede yngleterritorier er opsummeret på kortet i Figur 1, der viser lokaliseringen af 17 formodede yngleterritorier i Rold Skov-området. Disse territorier er nummererede fra #1 til #17. I tilknytning til nummeret er der angivet den bedst opnåede adfærdsklassifikation i det bedste af årene 2016 og ’17. Den grundige beskrivelse af resultaterne fra yngleterritorierne findes det elektroniske appendiks til Andersen (2018).
To af territorierne på kortet har ingen adfærdsangivelse. De er medtaget af historiske årsager og for at lette senere kortlægninger. Territorium #2 repræsenterer en enkelt syngende fugl fra 2014. Territorium #4 repræsenterer en syngende fugl fra 2013 samt, at meget gamle observationer havde ført til opsætning af vendehalskasser. Nye kasser blev her opsat af Rold Skov Gruppen i 2017.
Figur 2 viser, at de 15 resterende territorier ikke er jævnt fordelt over Rold Skov-området. Der er tre territorier i de vestlige privatskove, syv i det centrale skovområde (statsskoven m.v.), og seks i de østlige privatskove. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis den faktiske fordeling af de ynglende Vendehalse. Det skyldes delvist, at større interessante områder i privatskovene ikke kunne afsøges, fordi de er uden stier og dermed uden tilladt adgang. Det skyldes også, at jeg og andre observatører selv i statsskoven måtte prioritere lettilgængelige lokaliteter, der syntes at give de bedste muligheder for hurtigt at finde syngende fugle. Hertil kommer, at kortet formentlig viser en vis klyngeeffekt. Efter et ynglefund var gjort, afsøgte jeg og andre nemlig i de nærtliggende områder.



I Rold Skov-projektet kunne ynglesuccessen vurderes i fem tilfælde. (1) Parret på territorium #6 ynglede i 2016 i en rådden bævreasp, og de havde ynglesucces med udfløjne unger. (2) På det nærtliggende territorium #5 ophørte et aktivt par tilsyneladende med deres aktiviteter i slutningen af maj 2017. Derfor foretoges en ’kikkertundersøgelse’ af redehullet ved hjælp af et kamera med billedskærm og et tilkoblet langt tyndt kabel. Billederne viste, at redehullet i en rådden bøg indeholdt en død Vendehals ved siden af otte æg. (3) Par #13 ynglede i 2016 i en meget rådden bøg. Efter at ungefodringen var påbegyndt, blev ungerne ædt efter at indgangen til redehullet var blevet udvidet, sandsynligvis af mår eller Stor Flagspætte. (4) Det samme forløb synes også i 2016 at have ramt det nærtliggende territorium #12. Parret ynglede i et spættehul, og der var ikke ydre tegn på prædation. Men det var sandsynligvis Stor Flagspætte, der havde bragt ungefodringen til ophør ved at æde ungerne. (5) Det sidste par fandtes i territorium #16. Parret smed et musvitpar ud af en mejsekasse med et udvidet indgangshul. Parret opholdt sig fortsat i nærheden af hullet, men en kikkertundersøgelse viste, at der hverken var æg eller unger. Parret observeredes imidlertid senere, så der kan være tale om en tidlig flytning til et andet redehul; men den udløsende faktor kan være prædation.
Den manglende ynglesucces i 2016 i territorierne #12 og #13 i Jægersborg Skov forhindrede ikke observationer i 2017. Der var faktisk yngletegn i begge territorier samt i det ekstra territorium #14. Slutstatus for territorierne blev henholdsvist SA2 (to fugle syngende samtidigt), MU2 (en syngende fugl) og MU2 (en syngende fugl). Dette kan hænge sammen med områdets status som privatskov og den hermed forbundne manglende mulighed for en nærmere gennemgang af området. Det samme gælder for territorierne #1 og #3 i den vestlige del af Rold Skov. På det første af disse territorier (#1) var der betydelig sangaktivitet i både 2016 og ’17. Det er næsten sikkert, at der var tale om et ynglepar, men der var ingen adgang til det område, hvori det formodede redehul befandt sig. Det samme gælder for det andet territorium (#3), der registreredes som MU2 (en syngende fugl) i 2016 og SA2 (to syngende fugle) i ’17. Der var imidlertid også territorier, som sandsynligvis kun rummede enlige fugle på jagt efter en ynglepartner. Det gælder territorium #17, hvor en enkelt fugl sang i få dage, og territorium #10, hvor der kun var en enkelt sangobservation.


Ringmærket Vendehals på redekasse, Tranum Klitplantage 28. juni 2017, foto: Ejnar Flensted-Jensen

Perspektiver

Formålet med at rapportere om resultaterne af Rold Skov-projektet er ikke mindst at inspirere til tilsvarende projekter andre steder i Jylland. Chancerne for succesfulde eftersøgninger synes efter min mening mange steder at være store. Det understreges af et klart bevis for en anden mangelfuld registrering af en ynglebestand af Vendehals (Andersen 2018). Tranum Klitplantage dækkes af atlaskvadratet CC57. Resultatet af Atlas III’s forsøg på totalregistrering af ynglepar (YP) af Vendehals var 1 muligt YP i 2014 og ingen i atlasårene 2015-17. Uden det var kendt af en større kreds, havde Flensted-Jensen (2017) imidlertid allerede opsat omkring 100 vendehalskasser i Tranum Klitplantage. Kasserne blev med succes brugt af 1 YP i 2014, 4 i 2015, 2 i 2016 og 5 i 2017. Hertil kom i 2017 et succesfuldt YP i et spættehul. Der har altså i klitplantagen været mulighed for at observere og rapportere op til seks sikre YP på et år – og i alt 13 sikre par i hele atlasperioden. Disse par vil blive indrapporteret før atlasprojektets afslutning. Men gennem den ordinære atlasundersøgelse blev det som nævnt kun til et muligt YP. Det er altså let at overse en ynglebestand. Artiklen har vist, at der er gode metoder til at undgå dette problem.

Referencer
Andersen, E.S. 2018: Forbedret vurdering af ynglebestande af Vendehals – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 112: 19-29.
Cramp, S. (red.) 1985: The Birds of the Western Palearctic. Vol. 4: Terns to Woodpeckers. – Oxford University Press.
Flensted-Jensen, E. 2017: Vendehals (Jynx torquilla) som ynglefugl i plantager i Han Herred – et redekasseprojekt. – Naturnyt fra Biologisk Forening for Nordvestjylland 46: 137-142.
Hald-Mortensen, P. 1971: En dag i vendehalseparrets (Jynx torquilla) ungefodringsperiode. – Flora og Fauna 77: 1-12.