Af Lars Mogensen
Havørnen er en af vores mange arter af rovfugle, som har lidt under en skånselsløs forfølgelse helt tilbage fra sidste halvdel af 1600-tallet. Men især perioden fra midten af 1800-tallet og mange år frem var afgørende for Havørnens skæbne her til lands. Havørne havde dengang ry for både at tage nyfødte lam, gæs, ænder, høns og andre husdyr.
Denne hetz har ikke altid eksisteret, idet der gennem tiderne også har været status forbundet med Havørnen i Danmark. Et godt eksempel er jo, at der i verdenstræet Yggdrasils top sad en ørn, som vidste mange ting. Fra de nordiske fortællinger fremgår det også, at jætterne fløj i ørneham, at blæsten skyldtes en ørn osv.
Havørne har ligeledes optrådt i utallige adelige sejl i 1300- og indtil 1600-tallet samt i fx byvåbnet for Roskilde sogn. Så den har ikke altid været lagt for had.
Men herfra gik det på mange måder ned ad bakke for Havørnen i Danmark. Der findes gamle historier om, at ørnene tog nyfødte spædbørn og bar dem op i reden. Derfor blev der flere steder i landet udloddet fangstpræmier for et sæt ørnekløer. Det betød, at Havørnen forsvandt fra Danmark som ynglefugl.
Der er eksempler på, at der i slutningen af 1600-tallet blev udbetalt fangstpræmier af skovriddere for et sæt ørnekløer på hele 4 mark (svarende til ca. 1 kr.). Det samme gjaldt en ødelagt havørnerede, som i 1733 også gav 4 mark i præmie.
En havørnefod kunne blandt andet benyttes som ”lysklo”, altså som stage til et tællelys.
Der er enkelte tidlige oplysninger om ynglende Havørne i vores område fra 1800-tallet, og i alt er der kendskab til otte områder i Nordjylland, hvor den har ynglet. Det drejer sig om yngleiagttagelser fra Hals 1862 og Dronninglund i 1850'erne, ved Lundby Krat 1858 med 1 pull., i Oxholm Skov 1859 med 2 pull., samt ved Rold Skov fra Myhlenberg 1859, Thorstedlund 1871 og Store Vildmose i 1850'erne. I 1876 fandtes der her en rede med 2 pull., som dog begge blev slået ihjel.
I Lille Vildmose ynglede Havørnen i hvert fald indtil 1862, måske også 1886 i Tofte Skov nær Sort Storks redetræ – ”Storkeegen”.
Havørn, Viskum 4. marts 2017, foto: Tonny Ravn Kristiansen
I Danmark blev Havørnen udryddet som ynglefugl i 1912, hvor det sidste par fandtes ved Havnø ved Mariager Fjord. I 1912 blev den ene mage dræbt af gift, mens den overlevende ørn blev på det gamle ynglested og fik i 1918 selskab af en yngre Havørn, som blev på stedet. Samme år, lige præcis som det blev muligt med et nyt yngleforsøg, blev den gamle Havørn skudt! Det skal tilføjes, at der dog var et yngleforsøg igen på Lolland igen i 1950'erne, som dog ikke medførte succesfuld yngel, så vidt man ved. Det var denne kranke skæbne, der overgik Havørnene i vores land. Havørnen blev fredet i 1928.
Men i 1995 genindvandrede arten til Danmark som ynglefugl, og bestanden har været i fremgang lige siden. Fuglene kom fra sydøst.
Fra at være et hadet rovdyr, der gjorde skade på vildt og husdyr, betragtes Havørnen i dag som en af de mest spektakulære og spændende rovfugle i den danske natur, hvilket også gælder her i det nordjyske område.
Tabt land generobret i Nordjylland
En måde at sammenfatte de øgede iagttagelser af Havørn på i vores område, er ved se på indtastninger af arten i DOFbasen de seneste 15 år i Nordvestjylland og Nordjylland.
Denne registreringsmåde indebærer naturligvis visse systemfejl. Der kan i en vis udstrækning være tale om indtastninger af samme fugl, men alligevel giver det et godt indtryk af artens øgede forekomst i landsdelen. Som det ses af diagrammet, viser indtastningerne således en klar signifikant tendens.
Havørn ynglede igen i 2010 i Nordjylland – status i nyere tid
I nedenstående har jeg primært valgt at beskrive iagttagelser på lokaliteter indenfor yngleperioden, dvs. fra 1. marts til og med 1. oktober i perioden 2010 til 2017.
Dette er gjort på baggrund af indtastede data i DOFbasen, Nordjyllands Fugle, Projekt Ørn, personlige meddelelser, samt andres og egne iagttagelser i lokalområdet.
Desuden er det prioriteret at beskrive den sydlige del af
vores område mere uddybende med udgangspunkt i fire forskellige lokaliteter, idet der i Nordjyllands Fugle i flere artikler er beskrevet en del om Havørnen i den nordlige del (se kildeanvisninger sidst i artiklen).
Havørnereden i Østerild Plantage 2015, foto: Henrik Haaning Nielsen/Avifauna Consult
Tofte Skov, Østerild Plantage, Estvadgård m.fl.
I 2008 bliver der efterhånden flere og flere indikationer på yngel i Tofte Skov, og det er da også året, hvor den første rede bliver fundet netop der. Dog uden at Havørne bliver set i nærheden af den.
Året efter, i 2009, bliver endnu en havørnerede fundet i Tofte Skov. Der bliver i den forbindelse kun fundet ørnefjer og dun og sprøjt fra ekskrementer. Ingen ørne.
Og så endelig i 2010 skete det! Det som alle fuglefolk ventede på. Det første havørnepar i Nordjylland med ynglesucces indenfor de sidste næsten 100 år blev fundet. Man fandt et par i Tofte Skov med en unge i den rede, som blev fundet i 2009.
Succesen fortsætter i 2011, hvor der bygges ny rede, og her får parret igen en unge. Parret har for alvor etableret sig!
Og alligevel opstår der et dårligt yngleår i 2012, et år hvor havørneparret ingen succes havde. Men året efter lykkedes det igen for parret og det ret så overlegent! De fik tre unger på vingerne, endda i samme skov som har ynglende Kongeørn.
Så i 2014 sker der pludselig noget nyt, idet endnu et par etablerer sig i Nordjylland. Det nye er, at der bliver fundet endnu et par – denne gang vest for Vejlerne. Dette par starter fornuftigt ud, men rugningen bliver desværre opgivet primo maj. Værre går det også for parret ved Tofte Skov, da en af de gamle fugle dør.
Efterhånden begynder Havørnene også at dukke op andre steder i yngletiden. Det bemærkes fx ved Tange Sø, Tjele Langsø, og Hansted Reservatet, her primært omkring Vandet Sø og Nors Sø.
I 2015 vender lykken og det går godt med yngleparrene fra de to kendte steder. Det drejer sig om parret i Tofte Skov, som får to unger på vingerne og det til trods for, at den ene fugl er en nyetableret partner. Parret fra Østerild Plantage har også pæn ynglesucces og får ligeledes to unger på vingerne. Så det kan svinge en del fra år til år!
Herfra begynder det at se endnu mere lovende ud, idet der i 2016 kan konstateres hele fem par! Foruden de to succesfulde nævnte par, ses nu også et par i Estvadgårds Plantage med en unge, et par med en unge ved Tange Sø, samt et par i Sydthy.
Og nu er det så, at det begynder at gå stærkt. For i 2017 kan vi konstatere otte par i vores område; et par i Tofte Skov med to unger, et par ved Ølandsskov med en unge, Østerild Plantage et par med en unge, i Estvadgård Plantage er der et par med to unger, i Sydthy et par med en unge, ved Tange Sø et par uden unger, Rødsø et par med en unge og endelig et par ved Viskum, dog uden at ungesucces direkte er påvist. Altså mindst otte levedygtige havørneunger i 2017!
Jeg vil i nedenstående give en kort gennemgang af de lokaliteter med Havørn, som er etableret i de seneste år i den sydlige del af Nordjylland. Her drejer det sig om ynglende Havørn og mulige par under etablering.
Tange Sø
Der ses fra 2010 og et par år frem en del til en stationær adult ørn i området.
Herefter sker der en ændring, idet den gamle fugl nu tilsyneladende ikke længere er til stede, men i stedet afløses af en yngre fugl, som ses det meste af året ud.
Fra 2014 ses en gammel fugl sammen med en stationær imm. sandsynligvis den samme Havørn som har været der siden 2010. De første tegn på etablering af et muligt kommende par ses, da parring iagttages ved søen.
Allerede året efter, altså i 2015, findes det første par ynglende Havørn vest for Tange Sø. De får to unger, hvoraf en dog desværre dør 3-4 uger gammel.
Året efter får parret endnu en unge. Så nu ynglesucces med i alt to unger indtil videre ved Tange Sø.
Tilsyneladende er der ingen yngel i 2017. Dette skyldes uden tvivl den omstændighed, at hannen bliver fundet død af fugleinfluenza tidligere på året.
Heldigvis er der en 4K+ Havørn, som blander sig allerede i løbet af foråret 2017. Den holder nu i skrivende stund (primo marts 2018) sammen med hunnen. Det kan tyde på, at de er ved at danne par. Det bliver spændende at følge!
Rødsø/Sødal
I perioden 2016 og ind i første halvdel af 2017 ses ofte et par gamle ørne i Rødsø-området. De virker stedkendte ifølge lokal beboer, som følger dem nøje og ofte ser dem i området gennem hele dage.
Det virker alt sammen lovende og i løbet af 2017 viser det sig da også, at de gamle Havørne nu har bygget rede og senere på sæsonen ses en halvstor unge sidde på redekanten. Så succes ved Rødsø!
Tjele Langsø
Fra 2013 er der indikationer på et ynglepar, som måske er under etablering eller som måske allerede har ynglet? De gamle fugle sidder ved Lindum, dvs. østenden af søen det meste af tiden, hvor de bliver set en del gange i hele perioden.
Samtidig ses 1 ad. + 1 imm. året ud. Så i alt opholder der sig fire Havørne i området ved Tjele Langsø samtidigt. I den efterfølgende periode over et par år ses der kun 2-3K fugle. Så der er en vis udskiftning af Havørne ved Tjele Langsø i perioden 2013 til 2015.
Året efter, altså i 2016 virker det igen som om et muligt par er under etablering. Ynglestatus er uvis. Men der går vedholdende rygter om en havørnerede, som dog ikke kan verificeres.
I 2017 ses to gamle fugle gennem hele perioden.
I december samme år ses en 1K, som kan være ungfuglen fra Rødsø, samt to gamle Havørne, som dog ikke er i kontakt med ungfuglen.
I november-december 2017 ses et par, som bl.a. ses gå til overnatning og tilmed med gren i fangerne.
Efter nytår er der stadig to stationære gamle fugle, de ses jævnligt gennem januar og marts 2018. De er set gå til overnatning i nærliggende skov op til Tjele Langsø ved samme lejlighed. I den forbindelse skal det bemærkes, at der stadig medbringes grene. Meget sandsynligt et nyt par som er ved at etablere sig.
Havørn, Lille Vildmose 2014, foto: Ib Dyhr
Nørreådalen
I 2014 dukker der to udfarvede fugle op i perioden medio oktober og et par måneder frem ved Viskum søerne. Det interessante er her, at de ses siddende sammen i de højeste graner i skoven syd for Nørreåen.
Derudover ses der i samme periode en 1-2K Havørn, som fløj til overnatning i Viskum Skov ved solnedgangstid i november måned. Den virkede umiddelbart stedkendt, idet den udviste samme bevægelsesmønster som de gamle fugle.
Året efter i 2015 ses enkelte adulte fugle i løbet af foråret. Fra august ses desuden jævnligt en 2K type året ud ved Viskum og nærliggende områder.
I 2016 mangedobles iagttagelserne af Havørn i området omkring Viskum. Dette skyldes til dels de to gamle stationære fugle samt en fast 1K fugl, som dukker op medio august. Den ses gå til overnatning i Viskum Skov i samme retning, som de gamle fugle går til overnatning samt sidde i de samme grantoppe.
Disse iagttagelser tilsammen tyder på et nyetableret par med en unge. Men et endeligt bevis på dette kan desværre ikke konstateres med sikkerhed.
De gamle faste ørne ses fortsat i løbet af 2017. Parringer ses ved flere lejligheder i løbet af foråret, ligesom fuglene er set med redemateriale, med lange totter af græs gentagne gange. Der høres ligeledes en masse kalden fuglene indbyrdes. En rede er uden tvivl bygget.
Fra medio august ses en 2K fugl sammen med de gamle Havørne. Denne ungfugl kan teoretisk set være samme ungfugl, som blev set sammen med de gamle ørne i 2016.
De ses sidde sammen og bytte er set overdraget til 2K Havørnen ved denne lejlighed. Denne 2K fugl ses en måneds tid herefter ofte siddende i de høje graner syd for søerne samt iagttages gå til overnatning ad samme rute som de gamle fugle. Den bliver derfor fuldt ud accepteret.
Men samtidig betyder dette nødvendigvis ikke, at det er en unge, som parret har opfostret. Det kan være en fremmed ung Havørn, som de til trods for dette accepterer. Det er set andre steder, at de gamle fugle kan ”adoptere” en sådan ungfugl. Især efter et mislykket kuld, som det jo nok var tilfældet i 2017.
Mulige kommende lokaliteter?
Det kan nævnes, at der ofte ses mere eller mindre stationære Havørne på potentielle kommende ynglelokaliteter, dette gælder fx Hærup Sø, Klejtrup Sø og Glenstrup Sø. Lad os se hvad der sker de kommende år!
Fremgangen fortsætter ufortrødent!
Gennem en del år er Havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland gået temmelig langsomt, hvilket jo påvirker bestanden i vores nordjyske område.
De seneste tendenser tyder dog på, som det bemærkes i artiklen, at koloniseringen i Jylland er ved at komme i gang for alvor. Den er i hvert i fuld gang for nuværende.
Der er masser af plads til nye nordjyske Havørne. Det vurderes, at der er mange ubesatte områder.
De seneste par års fremgang bekræfter dette. Som formanden for Projekt Ørn under DOF, Kim Skelmose udtrykker det: ”Vi kan se, at Havørnen via Østjylland bevæger sig ind i det midtjyske landskab omkring Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene. Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende Havørne. Der er næppe heller tvivl om, at de vestjyske fjorde, Thy og limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af Havørn.”
Havørnen er således godt på vej i de her år, og potentielt set er der vel plads til godt og vel 30-40 par mere her i den nordjyske del af landet indenfor de næste 20 år.
De skal være så velkomne!
Kilder:
Clausen, T: Havørnen yngler. Nordjyllands Fugle 2010.
Clausen, T: Kongeørn og Havørn i Tofte Skov. Nordjyllands Fugle 2013.
Lund, T: Lille Vildmoseområdet 2015. Nordjyllands Fugle 2015.