Header

Af Henrik Møller Thomsen
I 2002 blev Sangsvanen for første gang i historisk tid fundet som dansk ynglefugl i en mose ved Hedegårde i Vesthimmerland. Der havde dog i firserne og halvfemserne været to par udsatte fugle på Sjælland (Grell 1998).

I årene op til fundet havde der været et stigende antal oversomrende adulte fugle i Nordjylland så ynglefundet var ikke helt uventet, da arten i samme periode også bredte sig som ynglefugl både i Sverige og Tyskland. Teorien er i dag, at arten er blevet jagtet bort fra sit oprindelige yngleområde i det nordlige Europa (Wirdheim 2014).

Bestanden er langsomt steget siden første fund frem til 2018, hvor ni par er hidtil største antal i landsdelen, se grafen.

 
Antal ynglepar af Sangsvane i Nordjylland 2002-2018

Det skal dog bemærkes, at nogle lokaliteter ikke er besøgt alle år i Atlasperioden 2014 – 2017, og der blev fundet nye par i løbet af perioden i områder, der normalt er dårligt besøgte, så bestanden har formentlig været større i de senere år. I 2018 er alle kendte ynglelokaliteter besøgt, og fire nye ynglepar er desuden fundet, se nærmere i artsafsnittet. Det skal bemærkes til grafen, at det i perioden 2011 – 2017 ikke er alle lokaliteter, der er besøgt, samt at der flere gange i perioden er set par med ungfugle i sensommeren især i Lille Vildmose, hvor det har været usikkert, hvor parret stammede fra.

Ud over parrene, der angives i grafen, ses arten i stigende omfang oversomrende i Nordjylland, især i kerneområdet i Himmerland. Der er i Atlasperioden konstateret tilløb til yngel på flere andre lokaliteter. Med de mange nye par i 2018 og mange klækkede unger må det forventes, at der vil blive fundet flere par i de kommende år, og mon ikke bestanden spreder sig syd og vestpå fra Himmerland.


Sangsvane, Lille Vildmose, 28. september 2018. Kamp mellem det lokale par og et nyankomment fremmed par med unger. De fremmede blev jaget væk. Fotos: Dorte Sørensen

Siden Sangsvane blev fundet ynglende første gang i 2002, er der i alt klækket 188 unger, og heraf er ca. 151 blevet flyvefærdige (antallet af unger ved sidste besøg, inden ynglelokaliteten forlades, regnes som antal flyvefærdige).
Antal unger og flyvefærdige pr. år fremgår af nedenstående tabel.

De største antal unger er otte i 2007 hos parret ved Hedegaarde moser. To gange er der fundet kuld med syv unger hhv. i 2011 ved Hedegaarde moser og i 2018 ved Siem Udflyttere.

De enkelte lokaliteter gennemgås i det følgende i den rækkefølge, yngleparrene er fundet. Lokaliteterne fremgår af figuren.

 

  1. Moser ved Hedegaarde

Det første par i Nordjylland. Arten har ynglet på lokaliteten i alle år siden 2002 dog med varierende ynglesucces. I 2017 bliver mindst en af de gamle fugle og alle juvenile præderet, formentlig af Odder, men i 2018 indfinder der sig igen to fugle, som yngler og får seks unger. Der er siden 2002 klækket 67 unger og heraf er 55 blevet flyvefærdige.

 

  1. Veggerby / 3. Lyngsø

Det andet danske ynglepar etablerer sig i 2007 i Veggerby. Det formodes, at det oprindelige par har ynglet siden da, dog flytter parret i 2016 fra Veggerby i starten af ynglesæsonen til en nærliggende sø ved Lyngsø, hvor de har ynglet siden. I 2018 etablerer et nyt par sig på lokaliteten i en ny rede. Der er siden 2002 klækket 54 unger og heraf er 47 blevet flyvefærdige. Det nye par får i 2018 tre unger.


Ynglelokaliteten ved Veggerby. Foto: Henrik Møller Thomsen

  1. Suldrup sø

Søen blev i 2011 den tredje nordjyske ynglelokalitet. Der klækkedes fire unger, men en af de gamle fugle og tre af ungerne blev præderet, og der har ikke været yngel på lokaliteten siden. Dette skyldes nok ikke kun, at den ene forældrefugl blev præderet, men også at der i 2012 blev foretaget en ret hårdhændet fældning af pil ved søens bredder.

 

  1. Lille Vildmose

I perioden 2011 til 2014 er der set juvenile i sensommeren. De lokale ornitologer (TL PR m.fl.) er dog overbeviste om, at der ikke er tale om yngel i Lille Vildmose. Det vides ikke, hvor fuglene stammer fra. Fra 2016 har arten ynglet og fået seks pulli hvert år siden. I både 2016 og 2017 bliver alle unger præderet. I 2018 lykkes det en unge at blive flyvefærdig.


Sangsvane, Lille Vildmose, med to overlevende unger 16. september 2018. Foto: Dorte Sørensen. 

  1. Lille sø ved Hvarre

Under den første Atlaslejr i Himmerland i 2014 findes et par med seks juvenile. Lokaliteten er siden besøgt i 2016, hvor der igen var seks juvenile. I 2018, hvor Sangsvanerne havde et godt år, var der ingen yngel i søen og heller ikke den nærliggende lokalitet Lundsgård.

 

  1. Lovns Sø

I 2014 findes der i juli måned et par med to store juvenile, og igen i 2015 ses et par med to juvenile. Det er dog først i 2018, at reden lokaliseres, og der findes to juvenile.

 

  1. Lundsgaard, Hobro

I 2016 findes endnu et par med tre juvenile tæt ved søen ved Hvarre. Samme år er der endnu et par, der forsøger yngel tæt på de to søer. Lokaliteten er ikke besøgt i 2017, og i 2018 er der ingen yngel.

 

  1. Siem udflyttere

Parret findes i 2017 i forbindelse med en henvendelse til Fuglenes Hus, der får tilsendt billede af et par med seks unger. Parret ses flere gange hen over sommeren, og to unger bliver flyvefærdige. I 2018 lokaliseres reden, og parret får syv unger. Dermed er der på to år klækket 13 unger på lokaliteten.

 

  1. Regnsvandsbassin langs Hirtshals motorvejen

I 2017 blev der set et par med 5 pulli i et regnvandsbassin langs Hirtshalsmotorvejen. Parret var det første ynglepar i Vendsyssel.  Det vides ikke, hvor reden var placeret, og parret er ikke genfundet i 2018. Ungerne må dog være klækket i nærheden.

 

  1. Sø ved Hjeds

Nyetableret ynglepar i 2018 med tre juvenile.

 

  1. Torsted sø

Der dukker i løbet af sommeren 2018 et par op med fire store unger. Fuglene er ikke klækket i søen, men må stamme fra en nærliggende ukendt ynglelokalitet.

 

  1. Borup mose

Et par findes i sensommeren med to juvenile. Det er uvist om de er klækket i mosen.

 

Kilder:

Fugle og Dyr i Nordjylland/Nordjyllands Fugle 2002-2017.

Grell M.B. 1998: Fuglenes Danmark. – C. E. C. Gads Forlag og Dansk Ornitologisk Forening.

Wirdheim A. 2014: Hallands Fågelatlas. – Hallands Ornitologiska Föreninger.