Header

– finderberetning og artsbestemmelse

Af Mogens Neergaard og Simon S. Christiansen
Redigeret af Esben Sloth Andersen
Iberisk Gransanger (Phylloscopus ibericus) er for første gang observeret i Nordjylland. Mogens Neergaard, der opdagede fuglen, har skrevet følgende finderberetning: Den 12. maj 2018 var jeg i Skagen for at kigge på træk. Generelt var det lidt kedeligt. Derfor ville jeg tage lidt tidligere hjem (Hjallerup) og på vejen lave et pitstop. Jeg vaklede mellem et pitstop i Jerup eller ved Tversted Søerne. Heldigvis valgte jeg sidstnævnte.

Det virkede lidt dødt mht. fugle. Derfor ville jeg gå en tur ned til havet. På vejen derned hørte jeg noget, som jeg ikke umiddelbart genkendte. Jeg kom dog hurtigt til at tænke på Iberisk Gransanger, som jeg i foråret havde set i Spanien. Jeg afspillede sangen fra min telefon. Det lød helt rigtigt!
Nu er jeg ikke den, der har fundet flest SU-arter i Danmark, så jeg blev noget nervøs. Jeg ville gerne have hjælp, inden den blev meldt ud. Derfor ville jeg ringe til min søn Rune. Dette var bare ikke så enkelt. Der var ingen dækning. Jeg måtte gå derfra med risiko for, at fuglen forsvandt. Jeg gik tilbage til parkeringspladsen, hvor der var dækning. Rune kunne ikke selv komme. Han sagde, at jeg skulle lave en lydoptagelse på ca. 20 minutter! – og så sende optagelsen.
Jeg er heller ikke den store tekniknørd, men jeg fik lavet en optagelse på et par minutter af fuglens sang, den var heldigvis stadig pp og var det den næste lange tid, skulle det vise sig. Tilbage til parkeringspladsen igen, hvor jeg med stort besvær fik sendt lydfilen til Rune og Morten Christensen, som stadig var i Skagen sammen med mange andre fuglekiggere. Rune havde meldt fuglen ud på Birdcall. Dette gjorde mig ikke mindre nervøs. Besværer jeg nu nogen uden grund? Rune sagde, at Anders Wiig var på vej. Dette beroligede mig, idet han nok ikke ville brokke sig, hvis udmeldingen på Birdcall måtte være forkert.
Anders Wiig kom. Han fik taget billeder og lavet lydfiler. Efter hans bedste overbevisning var det korrekt – altså en Iberisk Gransanger. Det kom jeg til at høre mange gange.


Iberisk Gransanger, Tversted Søerne 12. maj 2018. Foto: Brian Skræm

Fornylig var en del tidligere godkendte fund af Iberisk Gransanger sat til genbehandling af SU. Blandt andet derfor ville Skagen Fuglestation v/Simon Siggaard Christiansen gerne indfange fuglen med henblik på at foretage en DNA-analyse af fuglens fjer. De tog til Tversted Søerne med et net, og det lykkedes at fange og ringmærke fuglen, samt indsamle en fjerprøve. DNA-testen har efterfølgende fastslået, at det er en Iberisk Gransanger.
Iberisk Gransanger er notorisk vanskelig at skelne fra Gransanger (Phylloscopus collybita). Den har lidt længere vinger fordi den trækker længere – mest fra det nordvestlige Spanien og Portugal til syd for Sahara. Den har normalt en særegen sang. Men det endelige artsbestemmelsesbevis kommer fra fuglens DNA. Derfor var der behov for en nærmere analyse. Simon S. Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation og medlem af Sjældenhedsudvalget, fortæller herom:

Med tilladelse fra Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i København samt fra jordejeren fik et team fra Skagen Fuglestation 17. maj lov til at fange, ringmærke, måle biometri og indsamle DNA-materiale fra en sandsynlig Iberisk Gransanger, hvilket lykkedes med held, hvorefter den hurtigt blev sluppet fri. Bestemmelsen af Iberisk Gransanger i forhold til vor hjemlige Gransanger har længe været en meget svær udfordring, hvor variationer i både udseende og stemme gør det meget vanskeligt at adskille de to arter. Der er ikke tidligere blev foretaget DNA-analyser på fund af Iberisk Gransanger i Danmark. Resultatet af analysen ville derfor uden tvivl bidrage med dybere indsigt i bestemmelsen af Iberisk Gransanger på vore breddegrader, specielt fordi fundet desuden er meget veldokumenteret både med billeder og mange lydfiler. De nordiske Sjældenhedsudvalg har på de seneste møder diskuteret kriterier for godkendelse af Iberisk Gransanger, og dette funds dokumentation ville derfor give en rigtigt god mulighed for at få testet disse kriterier inden de kommende genbehandlinger.

 


Iberisk Gransanger, Tversted Søerne 17. maj 2018. Foto: Skagen Fuglestation

Den endelige artsbestemmelse kom fra fuglens DNA, som findes i alle celler og som består af to typer. Langt det meste DNA findes i cellekernerne, og det kommer fra både far og mor. Men det er kun fra moderen, at fuglen får cellernes energifabrikker, der kaldes mitokondrier, og de rummer en smule DNA (ca. 17.000 basepar = bp), som det er ret let at analysere. Det er specielt let at analysere forskellene i baseparrene fra et enkelt proteinkodende mitokondrie-gen, som fx cytochrome b. Simon skriver om resultatet af DNA-analysen af fuglen ved Tversted Søerne:

For første gang i Danmark blev der indsamlet materiale fra en sandsynlig Iberisk Gransanger bestemt ud fra stemmen. Fjer fra fuglens undergump blev sendt til Professor J. Martin Collinson fra Universitetet i Aberdeen, som foretog en DNA-analyse af cytochrome b (cytb)-markørgenet, der findes i mitokondriernes DNA (mtDNA). Her er svaret:

“Good news on your Iberian Chiffhcaff, Skagen Bird Obs, May 2018. It’s cytb sequence (we got 960 bp) is an excellent match for ibericus (2-10 bp different from 5 published ibericus sequences) and at least 40 bases different from all other chiffchaff taxa (collybita [Gransanger], sindianus [Bjerggransanger], canariensis [Kanarisk Gransanger] – multiple samples). So we can say with confidence that your bird is an Iberian Chiffchaff, at least down its maternal line.”

Analysen viste dermed, at det – som forventet – var en Iberisk Gransanger. Mange birdere kan derved ånde lettet op, da et andet resultat sandsynligvis ville besværliggøre bestemmelsen af arten endnu mere og desuden have fået stor indflydelse på den genbehandling, som Sjældenhedsudvalget pt. er i gang med af alle tidligere godkendte danske fund af Iberisk Gransanger.
Som en forklaring på svaret på DNA-analysen kan nævnes, at Professor J. Martin Collinson har ekstraheret DNA
fra indsamlede fjer og opformeret et fragment af cytb-genet, som efterfølgende blev DNA-sekventeret og sammenlignet med cytb DNA-sekvenser fra 18 referenceindivider. En såkaldt fylogenetisk analyse af cytb-sekvenserne placerede fuglen fra Tversted Plantage sammen med fem referenceindivider af Iberisk Gransanger, mens den adskilte sig fra individer af Gransanger, Bjerggransanger og Kanarisk Gransanger. Mitokondrierne og dermed også mitokondrie DNA (mtDNA), herunder markørgenet cytb, nedarves fra ægcellen, og derved i linje fra hunnen. Hannens ophav er derfor ukendt ved analyser af mtDNA-markører, hvilket så også betyder, at eventuelle hybrider, ud fra mtDNA-markør analyser alene, ikke kan opfanges.
Selv om en af de tilsyneladende ret sjældne hybrider med Gransanger teoretisk ikke kan udelukkes, sluttede den lange vej fra Mogens Neergaards observation af en sandsynlig Iberisk Gransanger ved Tversted Søerne med en forventet godkendelse af artsbestemmelsen af SU.