Header

Af Anton Thøger Larsen
Laver man et opslag under Vandrefalk i bogen ”Nordjyllands Fugle – deres yngleudbredelse og trækforhold”, redaktion Anders Pape Møller, udgivet i 1978, kan man læse følgende: ”Vandrefalk status: Sjælden trækgæst og meget sjælden og uregelmæssigt forekommende vintergæst. Tidligere meget sjælden ynglestrejf- og yngletrækfugl.”

Arten blev første gang truffet ynglende i Nordjylland i 1923 i Rold Skov. Der har aldrig været mere end to ynglepar i Nordjylland. Sidste kendte ynglepar er et par i Tofte Skov 1947-1953. Det bliver der lavet om på i 2018. Fundet af yngleparret bliver gjort af Carlo Pedersen 3/7 og situationen omkring fundet kan ikke beskrives meget bedre, end at bringe Børge Søndergårds orientering til den øvrige bestyrelse i DOF-Nordjylland:

Tirsdag i sidste uge blev jeg ringet op af Carlo Pedersen, Tversted, om vi i DOF-Nordjylland vidste noget om ynglende Vandrefalk i Vendsyssel? Han havde været på arbejde helt tæt på Nordjyllandsværket ved Rærup/Vester Hassing, og havde hørt nogle Vandrefalke give lyde, som mindede meget om ynglende Musvågers, når de forsvarer rede og unger mod f.eks. kragefugle. Han kiggede sig omkring og fandt en unge siddende i en højspændingsmast. Senere kom en af de voksne fugle med føde til den.

Jeg svarede Carlo, at det sgu da var en fantastisk melding, og at jeg ikke kendte til nogen ynglende Vandrefalke. DOFbasen havde intet. Jeg var syg og kunne ikke selv tage ud for at kigge efter, men lovede at finde nogen i netværket, som kunne håndtere sagen. Jeg ringede til Anton Thøger Larsen, som bor i Vodskov. Han tog ikke telefonen. Jeg ringede til Svend Erik Mikkelsen, som havde huset fuld af børnebørn. Han havde intet hørt, men foreslog Anders Brinkmann. Jeg ringede til Simon S. Christiansen for at få Brinkmanns telefonnummer, men Simon foreslog at jeg ringede til Lars Grøn, som jo også sidder i DOF’s feltudvalg. Lars havde ikke hørt noget om ynglende Vandrefalk, men ville straks tage ud og kigge efter ved Nordjyllandsværket. Umiddelbart efter ringede Anton tilbage til mig. Han fik historien, var først lidt skeptisk, kunne det være en strejfer fra havnen? Men da han hørte, at der var tale om en unge, blev også han fyr og flamme og ville tage ud for at se efter.

Lars og Anton møder hinanden ved Nordjyllandsværket og lokaliserer to voksne og en unge, der bliver fodret. Reden kan ikke lokaliseres. Lars får ungen fotograferet og sender billedet til mig. "Bingo" stod der bare - og det var mere end ord nok! Så ringer Anton til mig, og vi drøfter offentliggørelse til pressen. Anton og Lars vil gerne vente lidt af hensyn til ungens ro. Mange ville sikkert gerne ud og se den, ikke mindst et billede af fodring kunne nok lokke mange fotografer til. Anton vil også gerne snakke med værket om sikring af rede, hjælp til kasser osv. Anton skal til Færøerne en uge senere, og vi aftaler, at Lars og Anton, som folkene i felten, har sagen, og at de træffer beslutning om offentliggørelse, sandsynligvis når Anton er hjemme igen. Carlo informeres, og Svend Erik og Simon tages i ed. Vi vil jo gerne sidde på historien.

Samme aften spiller Anton oldboys fodbold med Aalborg kommunes kommunaldirektør (det har de vist gjort længe). Han får historien og elsker den! Skidegod historie fra Aalborg. Han vil ringe til direktøren for Nordjyllandsværket og bede ham om at tage kontakt til Anton. Det sker onsdag formiddag, og Anton besøger Nordjyllandsværket sammen eftermiddag (det viser sig, at Anton og direktøren også kender hinanden fra langt tilbage i historien!). De forsøger at lokalisere reden. Det er ikke så nemt, og direktøren har også andre opgaver, men en meget interesseret medarbejder følger med Anton rundt, og de lokaliserer den på en trappe, som de bevæger sig op ad, idet de voksne Vandrefalke bliver godt gale i skralden og skælder ud. Anton informerer mig og vi aftaler, at Anton og Lars har sagen på vegne af DOF-Nordjylland.

Torsdag morgen bliver jeg ringet op af Jan Skriver fra DOF, som har talt med Anton. Han synes, at det er en fed historie, som skal offentliggøres. Jeg erklærer mig enig, men fortæller ham, at vi har besluttet at vente en uges tid. Men jeg beder ham træffe en afgørelse sammen med Anton.



Vandrefalk ad. og 1K, Nordjyllandsværket 3. juli 2018, Foto: Lars Grøn

Efterfølgende har jeg besøgt Nordjyllandsværket en del gange og har haft nogle meget flotte oplevelser med Vandrefalkene. Hannen bruger ofte en af de store master, som står ude i fjorden til udsigtspost. Kommer der et passende bytte forbi under masten slår han til, han virker til at være en meget effektiv jæger.

Flere gange har jeg været heldig at se hannen flyve højt op med et bytte, kalde på ungen, og når ungen så er tæt på, smider han byttet, og ungen skal så fange det. Senere på året har der også været træningsdage for den unge Vandrefalk. Carlo Pedersen har 10/10 lavet denne fine beskrivelse på DOFbasen: En træningsdag for den unge falk, der bistået af en af de gamle fugle lavede skinangreb mod Sanglærker og en Vibe. Viben fik mindst 15 slagforsøg, uden at falken dog tog den. En af lærkerne søgte febrilsk højere og højere op i himmelrummet. Indimellem slog de sig begge ned i toppen af masten, der står ude i fjorden. Så den ”muse” en kort overgang lavt over landjorden på masteområdet; så det kan den åbenbart også. En fantastisk oplevelse der var svær at løsrive sig fra.

Nordjyllandsværket er en lokalitet med ”adgang forbudt” så ikke en lokalitet med mange observationsdage; ikke så mærkeligt, at yngleparret først sent blev opdaget her. Man skulle så tro, at Rærup Slambassiner som er ca. 1 km fra reden ville være et yndet jagtområde, men NEJ! Selv om der i DOFbasen i 2018 er indtastet observationer på 55 datoer fra Rærup, ja så er der kun set Vandrefalk 15/2 (PES).

I flere nordjyske byer, hvor der har været stationære falke (ofte på havne) er der gjort forsøg med opsætning af redekasser i høje bygninger, men dog uden held. Opsætning af redekasser i Tyskland har vist, at kassen helst skal placeres fra 60 meters højde og opad.

Nordjyllandsværket er et kulfyret kraftvarmeværk, der i disse år gennemgår store omvæltninger med nedrivninger og renovationer, men heldigvis har falkene valgt at placere reden i ca. 50 meters højde på en trappe, der vender væk fra alle de store nedrivninger og heldigvis også en trappe, der efter planen først skal rives ned om nogle år. Vi har mødt stor velvilje og interesse fra Nordjyllandsværkets direktør Jesper Høstgaard-Jensen, som gerne vil være med til at opsætte et par falkekasser på værket. Vi har dog valgt at vente til efteråret 2019 eller 20. Så er en del af nedrivningerne overstået, og vi kan finde egnede placeringer.

Er der personer, der går med en idé om at røve Vandrefalke-æg er Nordjyllandsværket nok ikke det første valg. Området er kraftigt videoovervåget og sikkerheden fik nok et ekstra tjek efter den 10. november 2009, hvor Greenpeace-aktivister kravlede op i den 170 meter høje skorsten.

I skrivende stund (marts 2019) er falkene på plads, og der er store forhåbninger om skønne timer med Vandrefalkene også i 2019.