Af Thorkild Lund
Hvorfor blev det nu lige fugle, der kom til at fylde så meget i mine interesser gennem et langt liv. En tilfældighed? Jeg var ved at rydde op i mine gemmer for ikke ret lang tid siden – her lå en såkaldt afhandling fra min seminarietid, ”Det lavere dyreliv i Giber Å”.

Af Poul Erik Sperling
Fugle- og naturinteressen har Allan haft fra barnsben. Han er opvokset på et landbrug i Villerslev, Thy, hvor han blev født i 1956. Han lærte af sin far, at man skulle passe på viberederne, når man arbejdede i marken, og at Gråspurvene skulle holdes nede ved jagt med luftbøsse – for de spiste jo kornet.

I Bjørnshøje, sommerhusområdet Pinen ved Sallingsundbroen (Salling-siden) opholdt sig i perioden 23/9-4/10 en Hærfugl, som var til glæde for mange lokale og tilrejsende. Det var dog først fra 1/10, at fuglen blev meldt ud i birder-kredse, men herefter var mange forbi stedet, og kunne nyde den usædvanligt samarbejdsvillige fugl, fouragerende på græsplænerne.

Den 16. oktober fandtes en Ellekrage ved Sårup på kanten af Nationalpark Thy. Den holdt til ved en rydning tæt på den meget benyttede P-plads, og i de næste knap to uger var den stationær på stedet, frem til 28/10. Det drejer sig om blot det fjerde fund siden 2000, og sidste gang Danmark blev gæstet af en stationær Ellekrage var en tre-dages fugl på Bornholm i august 2010.

Af René Worup Rørbæk
Skagen har i løbet af de sidste to vintre vist sig som et rigtigt trækplaster for eventyrlystne Gråsiskener (Acantis flammea), der kommer langvejs fra. Sidste vinter blev der ved Skagen Fuglestation aflæst en Gråsisken, der tidligere var ringmærket i det nordøstlige Kina. Fuglen tilhørte nominatformen ssp. flammea, der yngler i nåleskovsbæltet i Skandinavien, Rusland og Nordamerika. Dette efterår hang der igen en spændende Gråsisken i et af ringmærkningsnettene. En Gråsisken med ring fra Island blev fanget 14. oktober.

– finderberetning og artsbestemmelse

Af Mogens Neergaard og Simon S. Christiansen
Redigeret af Esben Sloth Andersen
Iberisk Gransanger (Phylloscopus ibericus) er for første gang observeret i Nordjylland. Mogens Neergaard, der opdagede fuglen, har skrevet følgende finderberetning: Den 12. maj 2018 var jeg i Skagen for at kigge på træk. Generelt var det lidt kedeligt. Derfor ville jeg tage lidt tidligere hjem (Hjallerup) og på vejen lave et pitstop. Jeg vaklede mellem et pitstop i Jerup eller ved Tversted Søerne. Heldigvis valgte jeg sidstnævnte.

Af Troels Eske Ortvad
Katherine Snell og jeg var taget til Skagen d. 11. august for at installere en radiomodtager på en mast i Reservatet ved Grenen, som skulle lytte efter radiomærkede småfugle fra Norge. Efter halvanden dags arbejde og en god frokost ved Fyret, var det endelig blevet tid til at lufte kikkerten. Så vi begav os langs stranden ud mod Grenen, og slog os ned på en klittop med udsyn over Kattegat.

Af Pia Odgaard og Thorkild Lund
På en af årets sidste dage, 26/12, dukkede endnu en stor sjældenhed op. Denne gang en Vestlig Middelhavsstenpikker ved Sundstrup ved Virksund. Arten er blot registreret fire gange før i Danmark. Den blev der i otte dage.

Af Jørgen Kabel
Lørdag morgen den 28. april fouragerede en lille brunlig fugl med et “iøjnefaldende gult øjenbryn” i indkørslen hos Lene Thomsen på Fyrvej 7 i Skagen.
Lene fodrer flittigt i indkørslen og holder interesseret øje med, hvad der kommer på besøg af fugle. Hun kunne dog ikke lige genkende, hvilken art der var derude i indkørslen denne morgen og tog derfor nogle fotos ud igennem køkkenvinduet med sin mobiltelefon.

Af Esben Sloth Andersen & Hans Christophersen
Den nordjyske bestand af Kongeørn giver ikke kun anledning til stolthed blandt ornitologer og naturforvaltere. Der er også et stort behov for at gøre op med de mange myter om den imponerende rovfugl samt bidrage til, hvad man kalder evidensbaseret naturforvaltning. Baggrunden er, at Kongeørn stiller store krav til territorierne, at den kan influere på mindre husdyr og jagtvildt, og at den er udsat for mange trusler – fx vindmøller, redeforstyrrelser, forgiftninger og ulovlig jagt.

Af Henrik Møller Thomsen
I 2002 blev Sangsvanen for første gang i historisk tid fundet som dansk ynglefugl i en mose ved Hedegårde i Vesthimmerland. Der havde dog i firserne og halvfemserne været to par udsatte fugle på Sjælland (Grell 1998).

Tekst & fotos: Jan Tøttrup Nielsen
I 1992 stødte jeg for første gang på Stor Hornugle i Vendsyssel. I forbindelse med et tjek af en spurvehøgelokalitet 28/5, sås en Stor Hornugle i en bevoksning ved Vennebjerg Kirke. Den havde holdt til/rastede i bevoksningen i nogle dage. Der var 4-5 gylp og ekskrementer under siddetræet og en lille fjer. Lokaliteten blev tjekket en uges tid senere, men uden at finde nye spor af uglen.