Tekst & fotos: Jan Tøttrup Nielsen
I 1992 stødte jeg for første gang på Stor Hornugle i Vendsyssel. I forbindelse med et tjek af en spurvehøgelokalitet 28/5, sås en Stor Hornugle i en bevoksning ved Vennebjerg Kirke. Den havde holdt til/rastede i bevoksningen i nogle dage. Der var 4-5 gylp og ekskrementer under siddetræet og en lille fjer. Lokaliteten blev tjekket en uges tid senere, men uden at finde nye spor af uglen.

I 2002 fandt jeg det første ynglende par i Vendsyssel, og efterfølgende har jeg arbejdet intensivt med Stor Hornugle i undersøgelsesområdet Nordjylland, som her består af Vendsyssel, Han Herred, Thy og det nordlige Himmerland. Mine primære interesser har været bestandsudvikling, ungeproduktion (ringmærkning af unger) og fødeundersøgelser.
Da Stor Hornugle især i begyndelsen ynglede i grusgrave og bygninger, har mange gennem tiden bidraget med oplysninger om ynglelokaliteter fra steder, som jeg ellers aldrig ville komme (se sidst i artiklen).

Der, hvor Stor Hornugle yngler i skove, bliver æggene oftest lagt i gamle duehøge-, musvåge-, ørne- og ravnereder. Når ungerne er 3-4 uger gamle, hopper de ud af reden og opholder sig efterfølgende på jorden, indtil de kan flyve. Dette giver ofte foranledning til at tro, at den har ynglet på jorden, da man ofte først finder den ynglende ved, at man finder ungerne på jorden.
I grusgrave skrabes en fordybning i skrænten, gerne under et udhæng eller ved en busk og på/i bygninger gerne på flade lofter/tage, på maskiner eller på siloer.
Ynglepladserne for Stor Hornugle opdages gerne ved fund af gylp, fjer, ekskrementer og bytterester. Er der unger, ligger der mange bytterester, og området ligner en slagmark.

Der, hvor de yngler i grusgrave og bygninger, kan de bruge det samme område i mange år. I skove, hvor de bruger gamle reder, flytter de meget omkring. En stor gammel duehøgerede kan benyttes i mange år, men oftest holder en rede kun til et enkelt yngleforsøg, idet uglen graver i reden for at lave en fordybning til æg og unger og derved ødelægger den. Da ugler ikke bygger eller tilføjer grene til reden, blæser de ramponerende reder gerne ned efter brug inden næste ynglesæson. Der er en tendens til, at Stor Hornugle i højere grad rykker ind i skovene, sandsynligvis pga. forstyrrelse i grusgravene.


Man gør sig stor og farlig – 55-60 dage gammel næsten flyvefærdig unge i truepositur

Stor Hornugle blev udryddet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, sidste ynglefund er fra 1884 ved Tjele (Løppenthin 1967). Måske er et kuld på fire unger fra 1891 ved Endrupholm, Bramminge det sidste yngleforsøg, men herom hersker der en del tvivl (Løppenthin 1967, Laursen 2006). I det område, jeg arbejder i, blev Stor Hornugle udryddet som ynglefugl omkring 1877, hvor det sidste yngleforsøg er angivet fra Høstemark Skov (Laursen 2006, Møller 1978).
Også i Schleswig-Holstein blev Stor Hornugle udryddet i slutningen af 1800-tallet. I 1980 påbegyndte man her et udsætningsprojekt af unger af Stor Hornugle, opdrættet i fangenskab, for at genetablere bestanden. Frem til 2002 blev der udsat 681 unger, og i 1984 ynglede det første par i det fri efter 100 års fraværd (Klose & Koop 2007). I dag regner man med 400 par ynglende Stor Hornugle i Schleswig-Holstein (Landesverband Eulen-Schutz 2018).
Det første par i Danmark blev også fundet i 1984, hvor et par med tre unger blev fundet i en grusgrav ved Gram i det nordlige Sønderjylland (Frikke & Tofft 1997). Herefter spredte bestanden sig op igennem Jylland, og i 1995 (måske 1994) blev det første fund gjort i det område, jeg arbejder i. TSE fandt det første par som fik tre unger på vingerne ved Kongerslev. BKP og TC fandt samme år et par i en gammel duehøgerede i Tofte Skov, men her døde alle tre unger. Nord for Limfjorden blev første yngleforsøg registreret ved Ove Sø i 1999, hvor et par ynglede i en grusgrav og fik tre unger på vingerne. I Vendsyssel blev det første par registreret i 2001, hvor der under renoveringen af Sæbygård Slot blev fundet en stor unge oppe på loftet. Da taget skulle fornyes, blev ungen indfanget og sat i pleje. Den blev genudsat den 1/8 i Vrangbækdalen ved Frederikshavn. Ejeren af Sæbygård Slot oplyste i den forbindelse, at uglen havde ynglet på det gamle slot de sidste 8-10 år. Uglen kunne efter renoveringen af slottet ikke yngle der mere, da hele bygningen blev lukket af. I 2002 fandt jeg den ynglende i en gammel musvågerede i en bevoksning tæt på slottet.
Siden 1995 har jeg registret 14 forskellige ynglelokaliteter i undersøgelsesområdet Nordjylland. Fra 1995-2003 var der årligt 2-4 par, 2004-2014 4-6 par, 2015-2017 4-5 par og i 2018 3 par. Derudover er der registreret faste enlige ugler på en del andre lokaliteter, og det kan ikke udelukkes, at der i nogle tilfælde, har været yngleforsøg på eller i nærheden af disse lokaliteter. I mit duehøge-undersøgelsesområde Vendsyssel (2417 km2), hvor hele området årligt er grundigt undersøgt, voksede bestanden i perioden 1995-2011 fra 1 til 3 par, men fra 2012-2018 har der kun været ét yngleforsøg (2017 0 unger).
Kongerslev er den lokalitet, der har været mest stabil, idet der her har der været mindst en ugle i alle årene 1995-2018. Langt de fleste lokaliteter har kun været besat i 1-4 år. Noget tyder på at Stor Hornugle er på vej væk igen. De etablerede par forsvinder, eller kun en enlig fugl sidder tilbage og ungeproduktionen er meget lav.

Som det fremgår af Tabel 1 var der et voldsomt fald i ungeproduktionen i perioden 1995-2018. I de fire angivne perioder faldt den gennemsnitlige ungeproduktion kontinuerligt med 74%. Ses der kun på de par, der var succesfulde, var faldet på 50%.
Stor Hornugle lægger normalt 2-4 æg, også i Nordjylland, og mange æg klækkede, men mange unger i området døde inden de var flyvefærdige. Det var ikke bare helt små unger, der døde, men også en hel del halvstore unger. Unger ringmærket i en alder af 3-5 uger, som ellers virkede sunde og raske blev senere, under indsamling af føderester, fundet døde. En del blev fundet ædt af søskende, mens andre lå døde i bevoksningen eller var forsvundet. Det har aldrig lykkedes mig at finde en død unge, som var så frisk at det har været muligt at få den undersøgt, for at finde ud af dødsårsagen.


Tabel 1. Udviklingen i produktionen af udfløjne unger hos Stor Hornugle i undersøgelsesområdet Nordjylland 1995-2018. Angivet med unge­kuldstørrelse, gennemsnitlig antal unger/par med mindst en unge og gennemsnitlig antal unger/par fordelt på seksårsperioder 1995-2018.

Af 45 kuld med i alt 76 ringmærkningsklare unger (mindst 3-4 uger gammel) blev kun 53 flyvefærdige, et tab på 30%. Nogle unger blev præderet, især dem der opholdt sig på jorden, og det var langt de fleste. Her var de udsat for prædation fra Ræv, Grævling, Mår og muligvis også fra Mårhund og større rovfugle, som Duehøg og Kongeørn.Ikke alle er lige glade for at Stor Hornugle er genindvandret. Udryddelsen af Stor Horugle i slutningen af 1800-tallet skyldtes dens levevis, idet dens føde ofte består af jagtbare arter og husdyr. I dag er der ikke så meget direkte bekæmpelse, men mere forstyrrelser på ynglepladserne, der fører til at yngleforsøg slår fejl. En del af ynglelokaliteterne er i aktive grusgrave, hvor der dagligt arbejdes med store maskiner. I vinterperioden står maskinerne ofte stille og først hen i marts startes der op igen. Lægger uglen æg på f.eks. transportbånd og andre store maskiner eller i bygninger, er der stor fare for, at æg ødelægges eller forældrefuglene opgiver pga. menneskelig aktivitet. I skoven truer skovningsaktivitet med store maskiner i yngletiden, folk på mountainbikes og folk med løsgående hunde. Mange steder forstyrres uglerne også af ornitologer/fotografer, dette ses bl.a. af indtastede oplysninger i DOFbasen, hvor nogle lokaliteter næsten dagligt besøges. Lokale folk ved parret, som ynglede ved Ove Sø, mener at de blev skræmt væk pga. ”nysgerrige” og der har også været problemer ved parret i Kongerslev.
I Schleswig-Holstein og andre steder i Tyskland har man held med opsætning af kunstige redeplatforme, især i skovene, for at ophjælpe bestanden (Robitzky & Dethlefs 2012). Her i området er det også forsøgt et par steder. I Kongerslev er der opsat en redekasse inde i hallen, da uglen ofte lagde æggene på et transportbånd højt oppe. I begyndelsen af yngleperioden står båndet stille, men når transportbåndet startes op igen i april, ryger æg/unger med ned. Uglen har få gange brugt kassen med held.
Et andet problem er sekundær forgiftning fra muse- og rottebekæmpelse. I Danmark udføres bekæmpelse af rotter, mus og mosegrise næsten udelukkende med antikoagulante rodenticider, som er langsomtvirkende gifte, der blokerer blodets evne til at størkne. Gnavere, der indtager antikoagulante stoffer, dør normalt langsomt efter 3-8 dage, som følge af spontane blødninger. De antikoagulante stoffer binder sig stærkt til fedtvæv og nedbrydes kun langsomt. Dette medfører en risiko for sekundær forgiftning for f.eks. Stor Hornugle, som tager mange gnavere. En undersøgelse af 10 danske dødfundne Stor Hornugler viste, at alle havde mindst et rodenticid i leveren, i gennemsnit blev der fundet tre forskellige rodenticider i de undersøgte ugler, og i 70% af dem blev der fundet meget høje koncentrationer. En giftkoncentration på 200 ng/g vurderes at være kritisk og for 70% var giftkoncentrationen over 200 ng/g. Rapporten konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at brugen af antikoagulanter i Danmark lokalt eller endda på landsplan har medført en større ungedødelighed hos f.eks. Stor Hornugle og dermed en langsommere bestandsvækst (Christensen et al 2010). En del af de unger jeg har haft i hånden var svage og pistne. Ofte har de været voldsomt plaget af utøj som mider og tæger, især rundt omkring øjnene. Disse var efterfølgende døde, inden de kunne flyve. Samme problem med svage unger er set i Schleswig-Holstein (Robitzky 2011).
Ved næsten alle større landbrug, fabriksbygninger og rundt om i byer står der mange ”rotte-kasser” med indlagt rodenticider, og da Stor Hornugle henter meget føde i nærheden af disse områder, kommer de let i berøring med disse stoffer.

Jeg har altid været fascineret af at finde ud af, hvad de store rovfugle og ugler lever af. Analyser af byttedyr giver et godt fingerpeg om fødegrundlaget, og hvad der kræves for, at de etablerer sig i et område.
Siden 2003 har jeg indsamlet 2239 byttedyr fra Stor Hornugle især i yngletiden. For at forstyrre så lidt som muligt blev indsamlingen af byttedyr først gjort i forbindelse med ringmærkning af unger i maj-juni og ved kontrolbesøg efter ungerne var flyvefærdige juli-september. Det er meget vigtigt, at der ikke forstyrres på ynglelokaliteterne under den første del af yngletiden, dvs. i februar-maj under æglægningen, rugningen og mens ungerne er små. Ved hvert besøg indsamles alle føderester og gylp for at undgå dobbeltregistrering ved de efterfølgende besøg. Hver lokalitet undersøges med 4-6 ugers mellemrum, så længe der er unger på lokaliteten. Da ugler ikke har så kraftig en mavesyre som f.eks. rovfugle, indeholder gylpene masser af knoglerester og hele kranier af mindre pattedyr som mus og rotter, hvilket gør det let at bestemme både art og antal.


I perioden 2003-2018 har jeg som nævnt indsamlet 2239 byttedyr fra Stor Hornugle på lokaliteter i Nordjylland. Stor Hornugle lever af fugle og pattedyr, og i Nordjylland udgør fugle 74,4% og pattedyr 25,6%. Andelen af pattedyr varierer fra 8,3-49,5% (Fig. 1). Byttespektret spænder fra størrelsen Dværgmus og op til fuldvoksen Hare og blandt fugle fra Bogfinke til Fiskehejre. Der blev i alt fundet 73 forskellige arter fordelt på 55 arter fugle og 18 arter pattedyr. De vigtigste byttedyr var Ringdue, Fasan, Pindsvin, Hættemåge, Krage, Vandrotte og Råge som alle udgjorde mindst 5% af antal. Generelt var Ringdue langt det mest almindelige byttedyr på alle lokaliteter og udgjorde 21% og de øvrige fra 5-9%. Der var store udsving mellem de enkelte lokaliteter (Fig. 2). I Tved N var Hættemåge-andelen på 28% og på lokaliteten Tved MØ, som ligger få km fra Tved N, var der ingen. Den høje andel i Tved N skyldes en stor hættemågekoloni tæt på lokaliteten. De mange Pindsvin (26,8%) i Svinkløv må skyldes, at der var mange Pindsvin i de store sommerhusområder. Omvendt var der i Sæby kun 1% Pindsvin, hvor jeg forventede, at der ville være mange Pindsvin. Som forventet var der mange Fasaner blandt byttedyrene i Pajhede og Hals, hvor der årligt er en stor fasanudsætning. I Hals er jeg til gengæld forbavset over, hvor få der egentlig var, når det store antal Fasaner i området tages i betragtning. I Himmerland ses der stor andel af Råger. Her har Stor Hornugle været med til at sprede/opløse nogle af de store rågekolonier i området.


Fig. 1. Andelen af pattedyr i Stor hornugles byttedyr fra 10 forskellige lokaliteter indsamlet i Nordjylland 2003-2018, angivet for de enkelte lokaliteter (n = det samlede antal byttedyr). 


Fig. 2. Procentvis angivelse af fordelingen af de vigtigste byttedyr (≥ 5 %) for 10 lokaliteter i Nordjylland (n= samlede antal byttedyr fra lokaliteten).


Stor Hornugle kan være hård ved den lokale rovfugle- og uglebestand. Andelen af rovfugle og ugler blandt byttedyrene var på 4,8% (rovfugle 3,2% og ugler 1,6%). Værst går det ud over Musvåge og Duehøg, som sjældent forsøger at yngle inden for de nærmeste 2-3 km fra et par ynglende Stor Hornugle. Det første år tømmer uglen rederne, når de store duehøge- og musvågeunger er ved at være flyvefærdige og hvor de højlydt tigger føde. Det efterfølgende år er parrene væk, enten flyttet eller mere sandsynligt, uglen har taget dem. I Fig. 3 ses en oversigt over fordelingen af rovfugle og ugler taget af Stor Hornugle i Nordjylland 2003-2018.


Fig. 3. Antal rovfugle og ugler taget af Stor Hornugle i yngletiden på 9 lokaliteter i Nordjylland 2003-2018.

Ud fra en jagtlig betragtning opfattes Stor Hornugle som en stor konkurrent, idet den tager mange jagtbare arter, som Hare, Fasane, Agerhøne, Gråand og Ringdue. Men Stor Hornugle er ved sit byttevalg også med til at holde prædatorer af det jagtbare vildt nede. Den er en meget effektiv bekæmper af kragefugle, især Krager og Råger, samt rovfugle som Duehøg og Musvåge og mårdyr – men som nogle jægere udtrykker det: ”det er som at vælge mellem pest eller kolera”!


Typisk ædeplads i skovbunden, en væltet trærod med rester af Krage, Ringdue og Pindsvin

Tak til alle som har bidraget med oplysninger om ynglelokaliteter: Tscherning Clausen, Hans Christophersen, Lars Bo Jacobsen, Einar Flensted-Jensen, Thorkild Lund, Birgit og Peter Knudsen, Terje Seidenfaden, Henrik Møller Thomsen m.fl.

Kilder:
Christensen, T.K., M. Elmemos & P. Lassen 2010: Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og rovpattedyr. En basisundersøgelse. – DMU Faglig rapport nr. 788.
Fischer, J.C.H. 1863: Iagttagelser over Danmarks fugle med særligt hensyn til Vendsyssel. – Naturhist. Tidsskr.
Frikke, J. & J. Tofft 1997: Den Store Hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særligt henblik på Sønderjylland. – DOFT 91: 63-68.
Klose, O. & B. Koop 2007: Brutbestand , Verbreitung und Siedlungsdichte des Uhus (Bubo bubo) in Schleswig-Holstein. – Corax 20: 251-262.
Landesverband Eulen-Schutz in Schleswig-Holstein. www.eulen.de/eulen/uhu_v.php.
Laursen, J. T. 2006: Danmarks Ugler. – Apollo Books, Stenstrup.
Løppenthin, B. 1967: Danske ynglefugle i fortid og nutid. – Odense Universitetsforlag, Odense
Møller, A.P., P.E. Sperling & U.G. Sørensen 1978: Nordjyllands Fugle – deres yngleudbredelse og trækforhold. – Scandinavian Science Press Ltd. Klampenborg.
Robitzky, U. 2011: Zwergenwuchs beim Junguhu Bubo bubo – Ursachen und Folgen. – Vogelkdl. Ber. Zw. Küste u. Binnenland 10: 34-40.
Robitzky, U. & R. Dethlefs 2012: Erfahrungen mit Nisthilfen für den Uhu Bubo bubo. – Eulen-Rundblick Nr. 62: 58-69.