Af Henning Ettrup, bestyrelsesmedlem for Skagen Fuglestation
Skagen Fuglestation ringmærker under licens fra Ringmærkningsafdelingen, Statens Naturhistoriske Museum. Al ringmærkning på Grenen og omkring Skagen sker under Skagen Fuglestations licens, ligesom også afrapporteringen af årets ringmærkningsaktiviteter i området foretages via fuglestationen.
Fuglestationen har året igennem været bemandet af en blandet skare af erfarne og nye ringmærkere fra især Europa men også fra andre dele af verden. Det er dedikerede fugleinteresserede, specielt unge mennesker, hvoraf mange bruger en periode i livet på at rejse rundt til fuglestationer mange steder i verden for at dyrke interessen med at se på fugle og ringmærke.
Skagen Fuglestation ringmærker ved kabeltromlen, 5. maj 2020. Foto: Christian Andersen Jensen
Nogle er blot på kort visit, mens andre ringmærker i længere perioder. Bemandingen har i år (på trods af corona) bestået af ikke mindre end 34 forskellige ringmærkere, som har deltaget i et eller andet omfang med stationslederen som den gennemgående ansvarlige ringmærker. Foruden de lokale ringmærkere og ringmærkere fra det øvrige Danmark var der deltagere fra Canada, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Frankrig og Spanien.
Lille Rørsanger, Skagen 1. juni 2020. Foto: Erik Christophersen
Foruden den ringmærkning, der foregik i området omkring Skagen med Det Grå Fyr som omdrejningspunkt, blev der også foretaget specialmærkninger flere andre steder langs østkysten af Vendsyssel.
På Grenen foregår ringmærkningen nu fast i ”Kabeltromlekrattet” på østsiden af Sandormevej ved ”Sylviastien”. Ringmærkning foretages desuden ved Jennes Sø i Reservatet, i De Gamle Fyrhaver nord for Skagen Fuglestation samt i haven ved Fyrboligen. Hertil kommer tilfældig fangst andre steder omkring Skagen, f.eks. på stranden ved Grenen, i Skagen, på Jerup Strand, ved Frederikshavn, i have på Nordstjernevej m.fl. Endelig er der foretaget enkelte målrettede fangster andre steder i bl.a. i Sandmilen og på Nordmandshage ved Hals.
Vejrforholdene er afgørende for, hvornår mærkningsaktiviteterne på Grenen kan begynde, og den intensive mærkning i ”Kabeltromlekrattet” begyndte lidt før normalt, den 21. marts, og den fortsatte så frem til udgangen af november. Der blev benyttet op til 230 netmeter, men antal aktive net kunne reduceres afhængigt af vind og vejr. Efter udgangen af november fortsattes med mere spredt mærkning året ud. Det resulterede i rekordmange fangstdage og fugle.
Indtil opstarten på Grenen, og efter afslutningen heraf i november, blev der mærket på de andre lokaliteter, når forholdene var til det.
Ringmærkningen i De Gamle Fyrhaver (50 netmeter) og i Fyrhaven (20 netmeter) foregik som regel midt på dagen, efter fangsterne på Grenen var afsluttet og i forbindelse med rundvisninger.
Lundsanger, Grenen 8. juni 2020. Foto: Knud Pedersen
Der var ved Jennes Sø, hvor også CES-fangsterne foregik, opstillet 120 meter net, som også benyttedes til fangst udenfor CES-perioderne, når vejret ikke var til fangst på Grenen eller som alternativ til Fyrhaverne. Til fangsterne på stranden, som foregik på mørke måneløse nætter, anvendtes lys og ketcher til fangst af primært vadefugle. Ved Nordmandshage blev forsøgt fangst af terner og vadefugle ved natfangst, mens der i Sandmilen blev forsøgt fanget Natravn.
I forbindelse med ringmærkningen blev der gennemført forskellige specialprojekter. Der blev i forbindelse med forårets mærkninger foretaget radiomærkning af 20 trækkende Rødhalse for at følge deres ophold og afrejse fra
Skagen-området. Ligeledes blev der i forbindelse med
Icaros-projektet mærket syv Solsorte med GPS for at
følge deres efterårstræk (se mere på www. skagenfuglestation.dk under forskningsprojekter).
Blåstjert 1K, Grenen 29. september 2020. Foto: Jørgen Kabel
Årets resultater
I forhold til de forudgående år blev antallet af fangstdage øget, og der blev fanget det højeste antal fugle i Fuglestationens historie og det næsthøjeste ved Skagen – kun overgået af 2009 (med 10.248 ringmærkede fugle). Det blev til i alt 267 dage (eller 13,6% flere dage end i 2019) med ringmærkning i 2020 og der blev fanget 56,8% flere fugle. Fangstaktiviteten (inkl. CES-mærkningerne) var fordelt på hele året og i ”standard”-perioden 1/3 – 31/10 fremgår af tabel 1.
Der blev i alt fanget 10.277 fugle fordelt på 103 arter (samt 7 underarter). De fangede fugle bestod af 8.745 ringmærkninger, 169 aflæsninger af egne fugle mærket tidligere år samt 1.337 genfangster af fugle mærket eller aflæst tidligere i 2020-sæsonen. Hertil kom aflæsning af 25 fugle, som var mærket i udlandet samt to mærket andet sted i Danmark. De hyppigst mærkede udgjordes af 21 arter, der blev fanget i et antal af mere end 100 fugle, som udgjorde hele 86,5% af de fangede fugle. Til sammenligning blev 43 arter, hvoraf andefugle, vadefugle og mågefugle udgjorde en stor andel, mærket i et antal på færre end fem fugle. Mærkningen af disse arter foregik hovedsageligt i forbindelse med natfangst. Opsummering af årets mærkninger på måned og halvår (frasorteret aflæsninger samt genfangster af fugle, der allerede var fanget en gang i 2020) fremgår af tabel 2, hvoraf også fremgår ændringer i forhold til 2019 blandt arter, hvor der er fanget mindst 100 fugle et af årene.
De talrigest ringmærkede arter var Rødhals (820 fugle), Munk (800 fugle) og Løvsanger (650 fugle). Ser man på ændring i forhold til sidste år, skal man være opmærksom på, at der i 2020 var 26 fangstdage flere i ”standard”-perioden svarende til 14,8% end i 2019 (se tabel 1). Af arter, der blev mærket væsentligt flere af end sidste år, kan nævnes Munk og Havesanger med ca. 3,5 gange flere, mens Blåmejse, Fuglekonge, Solsort og Rørsanger følger med omkring 2,5 gange flere, men især Sortmejse springer i øjnene med 10 gange flere fugle.
En art viser stor nedgang i forhold til 2019, det er Gråsisken, hvoraf der kun er ringmærket halvt så mange Lille Gråsisken, mens mærkningen af Stor Gråsisken er reduceret til under 1/10. Arten udgjorde blot 7,4% af årets mærkninger, mens den i invasionsåret 2018 udgjorde hele 43% af de mærkede fugle.
Ser man på årets mærkninger fordelt på første og andet halvår bemærkes, at især Sortmejse, Blåmejse, Fuglekonge, Jernspurv og Rørspurv mærkes i væsentligt større antal i efteråret end i foråret, men også Musvit, Gærdesmutte og Rødhals blev mærket i større antal i efteråret. Selv om flere arter blev registreret hyppigere i efteråret, var der ikke tale om egentlige invasioner af arter i 2020, selv om især Sortmejse (i sept.), Blåmejse og Fuglekonge optrådte hyppigt. Arter som Kærsanger, Havesanger og Gærdesanger blev ringmærket i størst antal i foråret.
Af rariteter blev det ikke til så mange, men nævnes må Blåstjert mærket den 29/9 som den fjerde fangst under Stationen, Lille Rørsanger mærket den 1/6 (Stationens anden) samt Fuglekongesanger mærket den 15/10 (Stationens første).
Også fangst af Grønspætte, Stor Tornskade, Lundsanger og Rødtoppet Fuglekonge (forårsfangst), som ikke optræder hyppigt, bør nævnes. Endelig blev det også til mærkning af den første Sydlig Blåhals (juv.) 9/8 ved Skagen. Interessant er det også, at både Hvidbrynet Løvsanger med fem fangster og Sibirisk Gransanger med fire fangster er ved at være faste gæster på Grenen.
Der blev genfanget 1337 af de fugle, som allerede var fanget mindst en gang tidligere i årets sæson. De fordelte
sig på 41 arter og blev genfanget i meget forskellige antal og med meget forskellig hyppighed. Nogle af de hyppigt fangede arter (mere end 100 mærkede) sås kun sjældent igen (f.eks. Sortmejse, Sangdrossel, Bogfinke, Løvsanger og Gråsisken), fordi de var på hurtigt gennemtræk, mens de lokale ynglefugle genfangedes hyppigt (f.eks. Solsort, Dompap, Gærdesanger, Musvit og Tornsanger). I forhold til alle årets mærkede fugle blev 15% genfanget.
Der blev foretaget aflæsninger af 168 fugle fordelt på 20 arter, som allerede var ringmærket ved Skagen tidligere år. Nogle er blevet mærket tidligere år af Skagen Fuglestation, mens andre var fra før etableringen af fuglestationen, men alle er fra området, som i dag dækkes af stationens virke. Samlet blev aflæst 1,9% af de fangede fugle, men det dækker over stor variation mellem arterne. F.eks. blev der ikke aflæst Løvsanger, som ellers fangedes hyppigt, mens der kun blev aflæst få Sortmejse (0,6%) og Gråsisken (0,7%). I den modsatte ende blev Gulspurv (17,4%) hyppigst aflæst efterfulgt af Grønirisk (13,9%), Solsort (8,1%) efterfulgt af sidste års topscorer Musvit (6,8%). Foruden aflæsning af egne mærkede fugle, blev blot aflæst to fugle (Splitterne og Munk) ringmærket andet sted i Danmark, mens der blev fanget 25 fugle mærket i udlandet fordelt på otte lande.
I Skagen Fuglestations årsskrift på www.skagenfuglestation.dk kan der læses mere om blandt andet genfangster af fugle, som tidligere er mærket i Skagen, men også en artikel ”Et år fuld af genmeldinger” af Anders Brinkmann, hvor der sættes fokus på fugle der er mærket eller genfanget på andre fuglestationer.
Skovsanger 1K, Skagen 11. august 2020. Foto: Knud Pedersen
CES
Constant Effort Site, eller CES er den engelske betegnelse for standardiseret fangst efter ynglefugle. CES foretages på præcist samme sted og efter samme metode hvert år 12 gange i sommerens løb. Der fanges med samme antal net én gang i hver 10-dages periode, hvor første periode starter den 1. maj.
Nedenstående er den første opgørelse af CES-fangster efter flytning af det oprindelige site til ny lokalitet ved Jennes Sø, hvor der blev fanget med 120 netmeter. Der er foretaget mindre justeringer i opstilling af net fra 2019 til 2020, som dog ikke vurderes at have væsentlig indflydelse på fangsten.
Antal og fordeling af ringmærkede og aflæste fugle fremgår af tabel 3. Der blev mærket/aflæst i alt 360 fugle fordelt på 29 arter, fordelt på 202 fugle mærket/aflæst og 22 arter i 2019, og 186 fugle mærket/aflæst fordelt på 26 arter i 2020.
Den største forskel på de to år var, at der i 2019 blev fanget flere juvenile fugle end i 2020. Andelen udgjorde 56,4% af de fangede fugle i 2019, mens de i 2020 udgjorde en noget lavere andel, nemlig 40,3%. Ses på de fire hyppigst fangede arter (Gransanger, Tornsanger, Løvsanger og Munk) kan forskellen i fangst af ungfugle tyde på, at Gransanger og Tornsanger havde et godt yngleår i 2019, men et mindre godt år i 2020, Løvsanger kom godt gennem begge år, mens begge år var dårlige for Munk. Det er dog få data at bygge sikre konklusioner på.
Grønspætte 1K, Skagen 25. juli 2020. Foto: Skagen Fuglestation