Header

Portrætter

  • Overblik over artiklerne via "tags"

    Antallet af artikler er blevet omfattende. Derfor er artiklerne nu udstyret med tags for at give et bedre overblik over artiklerne.
    God læselyst. 

  • Gorm Thyge Wæhrens

    Tekst og foto: Poul Erik Sperling

    Allerede da jeg holder ved huset for at lave et interview med Gorm, er jeg klar over, at her bor en fuglemand. Der er masser af fuglekasser i træerne og et velbesøgt foderbræt med blandt andet Spætmejser.

  • Anders Papes bogsamling er kommet til Nordjylland

    Af Poul Erik Sperling

    En meget stor samling af fuglebøger er kommet fra Paris til Nordjylland. Det er Anders Pape Møllers bøger og tidsskrifter, der har stået på Université Paris Sud, hvor Anders i en længere årrække har været professor. I forbindelse med hans pensionering fra universitetet øn­skede han at donere bøgerne til Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN), og bøgerne er her i efteråret ankommet til Tved Gammel Skole. Her kommer de til at stå sammen med Holger Sønder­gårds bogsamling af fugle- og naturbøger.

  • Jens Kirkeby - et portræt

    Af Poul Erik Sperling

    En dag i februar fik jeg besøg af Jens Kirkeby, der var på vej fra sin ene bopæl i Aarhus til den anden i Hulsig syd for Skagen. Jeg skulle lave et interview til denne artikel, og vi fik genopfrisket mange gamle minder fra tiden i 1960erne, da vi ofte kiggede på fugle sammen i Aalborg- området. Vi var en gruppe på fire, der drønede rundt, normalt med tandlæge Bruun som chauffør. Det var foruden os to Karsten Bjørnkjær og Ove Fuglsang Jensen.

  • Big year – By coincidence

    Af Lars Grøn

    Ny danmarksrekord i 2020: 330 fuglearter registreret på et år – de 294 af dem i Nordjylland
    For de, som ikke er klar over hvad et såkaldt ”Big Year” indebærer, vil jeg kort opsummere, at det handler om at registrere så mange fuglearter som muligt på et år, inden for et geografisk område – i dette tilfælde Danmark.

  • Uffe Gjøl Sørensen 1954-2021

    Af Thorkild Lund

    Uffe Gjøl Sørensen er død. Skulle du ikke vide, hvem Uffe er, så har han en stor andel i, at det årsskrift, du netop sidder med i hånden, blev en realitet efter opstartsårene i 70'erne. Uffe var dengang en ung gymnasieelev. Han var aktiv i DOF-NJ, hvis bestyrelse dengang var noget forbeholden overfor ideen, men Uffe valgte at gå ind i projektet med liv og sjæl. Det var dengang, det hed NOK, Nordjysk Ornitologisk Kartotek.

  • Jens Kristian Kjærgård

    Af Poul Erik Sperling

    Jens Kristian er født i Vejerslev på Mors i 1959. Han bor stadig på Mors og har holdt sig til Mors hele sit liv, så der er ingen tvivl om, at Jens Kristian kender sin egn som sin egen bukselomme. Det er måske også en af for­kla­rin­gerne på, hvorfor han tager mange utroligt gode land­skabs­billeder af denne egn.

  • Brian Zobbe in memoriam

    Af Thorkild Lund og Torben Fisker-Rasmussen

    Den 24. juni 2019 døde Brian Zobbe, Frederikshavn, orni­tolog og fugletegner. Brian Zobbe var et fyrtårn ikke blot i Nordjylland, men kendt i ornitologkredse over hele landet for sine teg­nin­ger, der i mere end en menneskealder har smyk­ket pub­li­ka­tio­ner for DOF men i mange år også denne årbog, indtil foto­grafier gradvist tog over.

  • Ny oversigt over fugle i Nordjylland på vej på tryk

    Af Poul Erik Sperling

     Da vi lavede bogen Nordjyllands Fugle (1978), var det meningen, at der skulle udkomme en ny udgave hvert tiende år. Det er jo ikke sket her 40 år efter, så det er nok ikke realistisk længere.

    For et par år siden besluttede jeg mig for at lave en ny oversigt over hvilke fugle, der er set i Nordjylland. Det gik meget godt de første måneder, men så kørte jeg død i det og kom ikke rigtigt videre. Der er jo mange steder, der skal slås op. Derfor spurgte jeg på en Gråmejsetur, om der ikke var nogen, der ville være med til at mødes en dag om måneden for at udarbejde en sådan oversigt. Det var der: Anders Refstrup, Hans Erik Abildgaard og Ulla Bryanne meldte sig, og nu har vi i halvandet år mød­tes i Golfhuset hver den tredje onsdag i måneden for at skrive og slå op i bøger og på hjemmesider.

  • Allan Kjær Villesen, fuglefotograf

    Af Poul Erik Sperling
    Fugle- og naturinteressen har Allan haft fra barnsben. Han er opvokset på et landbrug i Villerslev, Thy, hvor han blev født i 1956. Han lærte af sin far, at man skulle passe på viberederne, når man arbejdede i marken, og at Gråspurvene skulle holdes nede ved jagt med luftbøsse – for de spiste jo kornet.

  • Jan Skjoldborg Kristensen - Hanstholm

    Af Poul Erik Sperling
    Jan Skjoldborg Kristensen er født i et lille hus helt ude ved vandkanten ved Arup Holme, Feggesund i 1958. Så Jan er vokset op midt i naturen, med en far der var ivrig jæger og i et hjem med mange fugle – både duer, ænder og høns, og de havde også en del prydænder og fasaner, husker Jan.

  • En fugle- og naturfotograf

    Tekst og fotos: Keld Ejsing-Duun
    Min interesse for fugle startede egentlig først rigtig, da jeg begyndte at besøge Lille Vildmose regelmæssigt. Den anden gang jeg var der, ville jeg ud til Rovfugletårnet. Navnet lød jo lovende, så det skulle prøves. Fra tårnet var der en god udsigt over Mellemområdet, men der var ingen rovfugle. Så efter nogen tid vil jeg lidt skuffet forlade tårnet igen.

  • Stinne Aastrup - et portræt

    Af Poul Erik Sperling
    Denne gang kører jeg mod syd for at finde en person, der bor i det gamle Viborg amt, som Nordjyllands Fugle jo også dækker. Stinne bor i et hus, der ligger tæt ved Nørresø i Viborg og har udsigt ned til søen.

  • En fuglefotograf - interview med Henrik Haaning Nielsen

    Af Lars Grøn
    De fleste kender ham fra feltbestemmelsesartiklerne på Pandion. Men Henrik Haaning Nielsen er meget mere end blot en af landets dygtigste ornitologer. Han er også en af landets absolut dygtigste naturfotografer. Men ofte er det fugle, der er i søgeren, når Henrik med kameraet over skulderen begiver sig ud i den nordjyske natur. Fotoet af Henrik med kameraet er taget af Pia Buus.

  • En fuglefotograf – interview med Mette Berg

    Af Thorkild Lund - fuglefotos: Mette Berg
    Fuglefotografering boomer i disse år. Udstyret har gennemgået en rivende udvikling, samtidig med at nettet giver store muligheder for formidling af fotos. Også her i ”Nordjyllands Fugle” har vi nydt godt af fuglebilleder af hidtil uset høj kvalitet. Ikke mindst derfor er det på tide, at vi giver plads til omtale af nogle af de dygtige fotografer, der så ihærdigt kører rundt i vores landsdel og gennem deres billeder deler fugleoplevelser med os andre. Den meget besøgte hjemmeside "Vild med Lille Vildmose" er blevet lidt af et mekka for fuglefotografer, ja naturfotografer af alle slags. Der er ikke en dag i hele året, hvor der ikke bliver lagt spændende fotos op.

  • Portræt af Tscherning Clausen

    Tscherning Clausen

    Af Poul Erik Sperling

    Jeg er på vej ud over de åbne marker mod Klarup og kører op ad bakken på Spergelvej til villaen på toppen og for enden af vejen. Her har Tscherning Clausen boet i rigtigt mange år. Tscherning er født i 1945 på Sohngaardsholms Mark i Vejgård, der dengang var det yderste af Aalborg ud mod markerne mod sydøst. Han har tilbragt hele sin barndom i Vejgård, hvor han også gik på Vejgård Østre Skole. 

  • Naturfotograf Albert Steen-Hansen


    Strandskade, Hirsholmene
    foto: Albert Steen-Hansen

    Af Poul Erik Sperling

    Albert er født på Langeland for 77 år siden, og her opholdt han sig som barn. I 1962 tog han lærereksamen fra Esbjerg Seminarium, og herefter var han ansat et par år på Vindelev Skole ved Jelling, indtil han i 1964 blev ansat ved Farstrup Skole og flyttede til Farstrup. Siden har alle årene været centreret i Himmerland omkring Farstrup og Års. Oprindeligt var Albert botaniker og meget interesseret i planter og deres forekomst, men da han mødte sin kommende kone Inger, blev interessen udvidet til også at omfatte fugle. Hun gik nemlig på Jelling Seminarium med biologi som linjefag og Ernst Torp Pedersen som lærer. Han lavede på den tid mange fugleture, og det var på den måde, Alberts interesse for fugle begyndte.

  • Jan Tøttrup Nielsen

    Af Poul Erik Sperling

    Jeg er kørt nordpå for at tale med Nordjyllands rovfuglemand nr. 1.  - Jan Tøttrup Nielsen og finder huset smukt beliggende ved skovkanten i udkanten af Tolne by.

    Jan har hele sit liv boet i det nordlige Vendsyssel. Han er født ved Skærum i 1960 og boede senere med sine forældre ved Linderum. Selv har han boet ved Gårdbogård og i Børglum Klosterskov samt de sidste mange år i Tolne.

    Interessen for fuglene var der allerede fra skolealderen, og interessen for Duehøgen startede på skolebiblioteket, da han lånte bogen "Duehøgen" af Vagn Holstein.

  • Knud Pedersen – Skagen

    Af Poul Erik Sperling

    Jeg var kørt til Skagen, for at få en snak med Knud Pedersen og lave en artikel til ”Nordjyllands Fugle” om ham. Allerede ved døren var jeg klar over, at her bor en fuglemand. Navneskiltet var af drivtømmer med en rød Krognæb ved siden af navnene.

  • Nekrolog over Mark Pedersen

    Af Svend Erik Mikkelsen
    Mark Pedersen døde 31. maj 2011. Mark blev 62 år. Han døde af kræft, som han havde været ramt af to gange tidligere, i sit alt for korte liv. Forrige gang var i en alder af 59 år, hvor han i forbindelse med behandlingen fik aftalt en efterlønsordning. Med den ville Mark bruge mere af sin tid på at kigge fugle og arbejde for fuglesagen.

Side 1 ud af 2