Header

Sjældne fugle

  • Én, to eller tre Gulben i Nordjylland i 2019?

    Af Henrik Haaning Nielsen

    Tre observationer af Lille Gulben i Nordjylland i 2019 spredte både glæde og forvirring. Hvor mange fugle involverede det? Allerførst tydede det på to ud fra karakterer, der kunne ses på billederne. Kunne tre i virkeligheden udelukkes? Eller var det bedre at klappe hesten og betragte det som et individ? Billedmaterialet blev afgørende.

  • Krognæb-invasionen 2019

    Af Lars Grøn

    I perioden 27. oktober til 30. november 2019 fandt den største kendte invasion af Krognæb herhjemme sted. Det hele startede i Ellekrattet søndag d. 24. oktober 12:54, hvor ASF og ALM observerede fire hunfarvede fugle komme trækkende sydfra til fem minutters rast og fou­ra­ge­ring lige ved obs-posten.

  • Observation af Tornhalesejler (Hirundapus caudacutus) i 2019

    Af Frits Rost

    Jeg synes, at det er mega-spændende at lede efter sjæld­ne fugle, og det allerbedste er selv at finde dem. Det sker desværre næsten aldrig for mig, men en sjælden gang kan man jo bare være heldig med tilfældigvis at være på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Det var i den grad tilfældet for undertegnede denne sommer, hvilket er for­søgt beskrevet i det følgende.

  • fotoreportage: Hærfuglen ved Sallingsund

    I Bjørnshøje, sommerhusområdet Pinen ved Sallingsundbroen (Salling-siden) opholdt sig i perioden 23/9-4/10 en Hærfugl, som var til glæde for mange lokale og tilrejsende. Det var dog først fra 1/10, at fuglen blev meldt ud i birder-kredse, men herefter var mange forbi stedet, og kunne nyde den usædvanligt samarbejdsvillige fugl, fouragerende på græsplænerne.

  • fotoreportage: Ellekrage på visit i Thy

    Den 16. oktober fandtes en Ellekrage ved Sårup på kanten af Nationalpark Thy. Den holdt til ved en rydning tæt på den meget benyttede P-plads, og i de næste knap to uger var den stationær på stedet, frem til 28/10. Det drejer sig om blot det fjerde fund siden 2000, og sidste gang Danmark blev gæstet af en stationær Ellekrage var en tre-dages fugl på Bornholm i august 2010.

  • Skagen Fuglestation fanger endnu en bemærkelsesværdig Gråsisken

    Af René Worup Rørbæk
    Skagen har i løbet af de sidste to vintre vist sig som et rigtigt trækplaster for eventyrlystne Gråsiskener (Acantis flammea), der kommer langvejs fra. Sidste vinter blev der ved Skagen Fuglestation aflæst en Gråsisken, der tidligere var ringmærket i det nordøstlige Kina. Fuglen tilhørte nominatformen ssp. flammea, der yngler i nåleskovsbæltet i Skandinavien, Rusland og Nordamerika. Dette efterår hang der igen en spændende Gråsisken i et af ringmærkningsnettene. En Gråsisken med ring fra Island blev fanget 14. oktober.

  • Iberisk Gransanger for første gang i Nordjylland

    – finderberetning og artsbestemmelse

    Af Mogens Neergaard og Simon S. Christiansen
    Redigeret af Esben Sloth Andersen
    Iberisk Gransanger (Phylloscopus ibericus) er for første gang observeret i Nordjylland. Mogens Neergaard, der opdagede fuglen, har skrevet følgende finderberetning: Den 12. maj 2018 var jeg i Skagen for at kigge på træk. Generelt var det lidt kedeligt. Derfor ville jeg tage lidt tidligere hjem (Hjallerup) og på vejen lave et pitstop. Jeg vaklede mellem et pitstop i Jerup eller ved Tversted Søerne. Heldigvis valgte jeg sidstnævnte.

  • Stillehavslom i Skagen – første fund i Danmark

    Af Troels Eske Ortvad
    Katherine Snell og jeg var taget til Skagen d. 11. august for at installere en radiomodtager på en mast i Reservatet ved Grenen, som skulle lytte efter radiomærkede småfugle fra Norge. Efter halvanden dags arbejde og en god frokost ved Fyret, var det endelig blevet tid til at lufte kikkerten. Så vi begav os langs stranden ud mod Grenen, og slog os ned på en klittop med udsyn over Kattegat.

  • Vestlig Middelhavsstenpikker ved Virksund

    Af Pia Odgaard og Thorkild Lund
    På en af årets sidste dage, 26/12, dukkede endnu en stor sjældenhed op. Denne gang en Vestlig Middelhavsstenpikker ved Sundstrup ved Virksund. Arten er blot registreret fire gange før i Danmark. Den blev der i otte dage.

  • Gulbrynet Værling - “tak for besøget”

    Af Jørgen Kabel
    Lørdag morgen den 28. april fouragerede en lille brunlig fugl med et “iøjnefaldende gult øjenbryn” i indkørslen hos Lene Thomsen på Fyrvej 7 i Skagen.
    Lene fodrer flittigt i indkørslen og holder interesseret øje med, hvad der kommer på besøg af fugle. Hun kunne dog ikke lige genkende, hvilken art der var derude i indkørslen denne morgen og tog derfor nogle fotos ud igennem køkkenvinduet med sin mobiltelefon.

  • Lars og Connys oplevelser med Sibbe

    Af Conny Jensen og Lars Paaby
    Invasionen i Nordeuropa af Sibirisk Jernspurv blev som bekendt nok efterårets største ornitologiske overraskelse med over 200 fund, heraf ca. 10-12 i Danmark. Arten, der yngler i Sibirien og normalt overvintrer i Kina, var indtil 2016 blot iagttaget én gang i Danmark, 5/10 1992 på Christiansø, hvor en fugl blev ringmærket.

  • Sibirisk Jernspurv i Hirtshals - finderberetning

    Af Brian Ravnborg
    Efter der havde været set Sibirisk Jernspurv ved Gøteborg, havde jeg brugt en del fridage og eftermiddage på at eftersøge spurven på kyststrækningen nord for Frederikshavn og ude på Hirsholmene.
    Den 9. november skulle være en dag uden jagt på Sibirisk Jernspurv. Om morgenen havde jeg lavet en aftale med værkstedet i Hirtshals om, at jeg skulle have skiftet til vinterdæk.

  • Gåsegribende dage i Nordjylland

    Af Jan Skriver
    Hvem skulle have troet, at Bilka i Skalborg, Dall Hede og en svinefarm mellem Aars og Aalestrup nogensinde ville blive ornitologiske hotspots?
    Nej, vel. Men det skete i dagene 24-28. juni 2016, da 34 Gåsegribbe havde valgt at holde en flere dage lang festival for ådselædere i Nordjylland.
    Vi vender tilbage til de tre gribbelokaliteter, for lad os begynde historien, hvor den tog sine første brede vingeslag med god termik.

  • Ynglende Hvidvinget Terne i Nørreådalen

    Af Thorkil Brandt
    Om aftenen den 6. juni 2016 opdagede Tonny Ravn Kristiansen en Hvidvinget Terne ved Viskum i Nørreådalen. Hvidvinget Terne er en drømmefugl, så der blev hurtigt ringet rundt. Selvom Nørreådalen i ornitologisk henseende er et særdeles godt dækket område, er der mærkeligt nok ikke tidligere set moseterner, end ikke en Sortterne. Så det var jo et ekstra krydderi denne smukke forsommeraften.

  • Hvid Stork – par ved Nørreådalen af vild proveniens i 2016

    Af Lars Mogensen
    Nørreådalen – tidligere et storkeparadis
    Tidligere var Nørreådalen et storkeparadis. Store engstrækninger med høslet, afgræsning og vinteroversvømmelser var dominerende. Netop dette skabte ideelle betingelser for en rig og varieret flora og fauna.
    Formentlig ynglede omkring 100 par Hvid Storke i Nørreådalen i 1850-erne - alene på mejeribygningen ved Viskum Hovedgaard ca. 20 par omkring 1890. I 1934 var der ifølge Skovgaard kun et par tilbage her. Løvskal var et andet storkeparadis i ådalen med op til syv par alene på én gård i 1907. Sidste par ynglede her i 1925.

  • Steppehøg – rekordår for en ekspanderende art

    Af Klaus Malling Olsen
    Foråret 2016 blev blandt de bedste år for trækkende rovfugle i Skagen nogensinde. Én art udmærkede sig i særdeleshed: Steppehøg. Fra at have været en årlig gæst i antal på op til seks frem til sidst i 1990’erne, har arten udvist en fremgang sidenhen, hvilket er fortolket som bedre kendskab til artskendetegnene, men snarere hænger sammen med en ekspansion af yngleområdet vestpå. Arten yngler nu med en lille bestand i Finland og nok med en ikke ubetydelig bestand i Sverige – formentligt mest den nordlige del. Billedet viser 3K+ han fra medio maj 2016.  Foto: Klaus Malling Olsen

  • Jagtfalk – rekordår i Danmark


    Jagtfalk, Agger Tange 31.10.2015
    foto: Tonny Ravn Kristiansen

    Af Henrik Haaning Nielsen
    Med omkring 20-25 fund i hele Danmark har efteråret og vinteren stået for en ny Danmarksrekord i Jagtfalk. Mange har fået gode oplevelser med Jagtfalke rundt omkring i landet, og en lang række flotte billeder ligger blandt andet på DOF-basen, og dokumenterer mange af fundene.
    Der var mest ”gang i den” i oktober og november, hvor der blev set trækkende eksemplarer på flere lokaliteter, men flere steder havde stationære fugle gennem længere perioder. Det samme gjorde sig gældende i bl.a. Skåne.
    Vi skal tilbage til 2005 med 8 fund (oktober-december), 2011 med 12 fund (september-december) og 2012 med 11 fund (oktober-december) for at finde de tidligere Danmarksrekorder, men efteråret 2015 slår sig markant fast som ny rekord. Nordjylland bidrog med tre fugle.

  • For 43 år siden – Guldspætte i Vejgaard

    Guldspætte, Vejgaard
    18.05.1972, Foto: Hans Krabsen

    Af Jan Skriver og Hans Christophersen

    18. maj 1972 sad Hans Krabsen og læste i sin stue på Birkevej 32 i Vejgaard i den østlige udkant af Aalborg, da han fra sin have hørte en lyd, som han aldrig havde hørt før.
    Han listede ud for at se, hvad der var på besøg i haven, og på en af lærketræets grene sad en spætte med et eksotisk udseende set med danske øjne.

  • Orientsejler (Apus pacificus) – ny nordjysk fugleart

    Orientsejler, Skagen
    27.05.2014, Foto: John Larsen

    Af Hans Christophersen

    En del ornitologer besøgte Skagen 27/5 2014, mange nok med et håb om at se Sortbrynet Albatros, der i dagene forinden var set i Skagen. Her var fotografen John Larsen heldig at befinde sig på rette tid og sted, da albatrossen krydsede ind over P-pladsen ved Grenen (se artikel derom andetsteds på denne side). Men også denne dag, den 27/5, skulle det vise sig, at Johns ”evne” til at være på rette tid og sted skulle gentage sig.

  • Høgesanger ved Liver Ås udløb og lidt om Liver Ås udløb, Vandplasken og Kærsgård Strand

     1K Høgesanger, Liver Ås udløb
    06.09.14 Foto: Henrik Pedersen

    Af Morten Christensen

    En halv snes kilometer syd for Hirtshals løber Liver Å ud i Skagerrak ved Kærsgård Strand. Området, som er et populært udflugtsmål blandt lokale som turister, er også kendt som en god træklokalitet for fugle om foråret.

Side 2 ud af 3