Header

Sjældne fugle

  • Blåstjert i Tornby Klitplantage 28-29. marts 2014

    Blåstjert, Tornby Klitplantage
    06.04.2014, Foto: Johnny Laursen

    Af Kurt Prentow

    Fredag den 28. marts sagde vejrudsigterne skyet over Vendsyssel, men ikke desto mindre strålede solen fra en næsten skyfri himmel fra morgenstunden, og jeg besluttede at bruge det gode vejr til at besøge området ved Horsebækken i Tornby Klitplantage. Det indgår nemlig i ét af mine Atlas-kvadrater, og her ses ofte spætter, mejser og andet godt. For mange år siden har man ved opstemning af bækken lavet en kunstig sø, kaldet Horsedammen, men dæmningen brast under et regnskyl i 2013, så nu er der en fin åbning i skoven på stedet, hvor søen tidligere lå. Mange fugle kommer til bækken for at drikke og bade.

  • Ternernes nomade kom forbi

     Hvidvinget Terne, Lille Vildmose
    17.05.2015, Foto: Jes Gravgaard

    Af Jan Skriver

    16. maj 2014 blev der talt mindst 214 Hvidvingede terne på Vestamager, og de feltornitologiske alarmklokker bimlede straks lystigt over hele nationen.
    Nu skulle der tjekkes moser og småsøer. Vi var vist mange, der tænkte: I morgen må det ske i Nordjylland. I morgen må det dryppe på os, som de så venligt kalder udkantsdanskerne.
    Spådommen og fornemmelsen kom til at holde stik. Det ikke alene dryppede med Hvidvinget terne i det nordjyske, det regnede. Og det skete fra en næsten skyfri himmel.

  • Sortbrynet Albatros på besøg Nordjylland i 2014

    Sortbrynet Albatros, Grenen
    26.05.2014 Foto: John Larsen

    Af Knud Pedersen og Kurt Prentow

    2014 blev året, da Sortbrynet Albatros for tredje gang blev observeret i Danmark, nemlig ved Skagen og Hirtshals. De to forrige fund var også fra Nordjylland, nemlig en adult set fra land ved Klitmøller 23/9 1991og en 4K fotograferet fra fiskerbåd i Skagerrak 17 km nordvest for Hanstholm 20/7 1999. Der er yderligere godkendt et fund fra Skagerrak af en Sortbrynet Albatros set fra færgen mellem Hirtshals og Kristiansand i Norge 19/7 1990. Nærmere undersøgelse har afklaret, at fuglen under observationen befandt sig uden for dansk territorialfarvand og regnes derfor ikke længere som et dansk fund.

  • Hvid jul i Hanstholm


    Ismåge 2K, Hanstholm Havn
    foto: Henrik H.Nielsen, Avifauna Consult

    Af Henrik Haaning Nielsen

    Det er første gang, jeg har prøvet at twitche klokken 20:20 en vinterdag, men jeg havde ikke mange betænkeligheder, da jeg fik meldingen. Inden da havde jeg klukleet noget, da jeg hørte, at John Kyed kørte rundt på havnen, denne aften med en projektør for at tjekke måger. Tidligere på dagen var der nemlig kommet en melding om, at Flemming Møller fra Hillerød et par dage i forvejen havde fundet en Ismåge i Hanstholm Havn. Både John og jeg var lamslåede. Det var om onsdagen, Flemming havde fundet Ismågen, og samme dag havde John været på havnen – og dagen efter var jeg der – begge uvidende om alvoren, om drømmearten man selv vil finde.

  • Hortulan – efterhånden en sjælden gæst i det nordjyske


    Hortulan, Skagen
    foto: Ella Mikkelsen

    Af Henrik Nyrup

    Rejser man eksempelvis sydpå i Europa til landene omkring Middelhavet, er der en god mulighed for at opleve Hortulanen. Dette selv om der generelt siden 1950’erne har været en tilbagegang i Europa, og denne tilbagegang er i dele af Vesteuropa siden 1980’erne blevet yderligere forværret. Tilbagegangen menes især at være sammenhængende med omlægning af landbrugsdriften, men også fangst af småfugle i Sydeuropa angives flere steder som en medvirkende faktor til tilbagegangen.

  • Stylteløber - yngler for første gang med succes i Danmark

    Af Thorkild Lund


    Stylteløber, juv., Lille Vildmose
    foto: Lars Grøn

    For første gang i Danmark ynglede Stylteløber med succes i 2013. Parret slog sig ned i Lille Vildmose, og ynglevirksomheden blev fulgt dagligt af mange besøgende, siden parret første gang blev observeret 14/5 indtil 4/8, da familien inklusive 2 unger ikke længere blev set.

  • Gåsegrib ved Kåstrup nær Skive – Nordjyllands andet fund


    Gåsegrib, Kåstrup, Salling
    foto: Peter Nielsen

    Af Gorm Thyge Wæhrens

    Det var en sen fredag på arbejdet M.C. Holms skole i Nykøbing Mors. Vi havde haft uge 24, hvor hele skolen havde været på vandring sammen med kunstnere på Mors og i Salling – rigtigt spændende. Vi fandt blandt andet en død brevdue, nakket af en Duehøg syd for Glyngøre. Ejeren var glad for at få beskeden, da den ikke var vendt hjem ved middagstid lørdag efter at være sendt af sted fra et sted syd for Hamborg. Blæsten havde fået den ud af kurs, og Duehøgen smag på den – dog kun hovedet spist. Utroligt at brevduer kan flyve så langt og med hastighed på 90-100 km/t i et stræk.

  • Krognæb-invasionen 2012

    Af Anton Thøger Larsen

    Hvis man gerne vil følge med i, om der et år kunne tænkes at komme invasion fx af Nøddekrige, Spurveugle, Silkehale eller som i år Krognæb, har de andre nordiske lande en glimrende hjemmeside, som den svenske udgave: www.artportalen.se.  Denne hjemmeside og de tilsvarende fra de andre nordiske lande kan vise antallet af observerede fugle for en enkelt valgt måned, og der er på et kort vist, hvorfra observationerne stammer. En nem og god portal måde at få et hurtigt overblik.

  • Asiatisk Ørkensanger

    Tekst og fotos: Anders Wiig Nielsen
    I slutningen af maj er Grenen stedet, hvor alt kan ske. Der er langt mellem de trækkende fugle, men når der kommer noget, er det som regel noget godt. Den 20. maj 2012 var en diset og kølig morgen uden ret meget fugleaktivitet. Østenvinden var aftagende, og tæt tåge lukkede helt ned til en sigt på omkring 50 meter.

  • Lille kjove - invasion i efteråret 2012

    Af Henrik Nyrup
    Når fuglefolket i fremtiden vil tænke tilbage på fugleåret 2012, så vil efteråret og især uge 36 blive husket for en større invasion af Lille Kjove ved de nordjyske kyster.

  • Stenpikkerefteråret 2011

    Af Henrik Haaning Nielsen og Søren Kristoffersen

    Det disede sene efterår med vedvarende østlige vinde skulle vise sig at være en optimal opskrift til en spektakulær forekomst af sjældne stenpikkere i Danmark.

  • Sandternen yngler igen i Nordjylland

    Af Henrik Haaning Nielsen
    Sandternen yngler både i Europa, Asien, Amerika og Afrika. Den kan både yngle langs kysten på strandenge med lav vegetation og indenlands på sandbanker ved lavvandede søer eller på stepper.

  • Hvidvinget korsnæb i 2011 - hidtil største invasion i Danmark og Nordjylland

    Af Anton Thøger Larsen og Hans Christophersen

    Hvidvinget korsnæb optræder med års mellemrum invasionsagtigt her i landet, senest i 2003 og i mindre omfang i 2008. I dette efterår er der igen invasion af arten. Årets invasion viser sig at blive den største i den tid, der er foretaget registreringer af fugle herhjemme.

  • To amerikanere på besøg i Vildmosen

    Af Thorkild Lund
    Den 3. maj 2010 modtog Karsten Stæhrs venner en mail med et vedhæftet billede af en fugl, hvis bestemmelse han var usikker på. Jan Skriver reagerede hurtigt ved at kontakte Henrik Haaning Nielsen som ud fra billedet kunne bestemme fuglen til Langnæbbet Sneppeklire.

  • Hvidstrubet Spurv i Skørping

    Af Hans Christophersen
    I næsten fire uger i juni og juli holder en Hvidstrubet Spurv til omkring Mølleparken i Skørping ved Rold Skov. Det er dog først efter to uger, at fundet kommer ud til offentligheden.

  • Biæder yngler i Han Herred 2008

    Af Einar Flensted-Jensen og Jørgen Stubgaard
    Siden et par biædere i 1973 fik unger på vingerne i en grusgrav ved Skærum i det østlige Vendsyssel, som den foreløbigt eneste dokumenterede yngleforekomst i landsdelen, har jeg (JS) - som sikkert mange andre - haft et godt øje (og øre!) til den smukke fugl på potentielle ynglelokaliteter nord for Limfjorden.

Side 3 ud af 3